Amanda til 'Ex on the Beach'-premieren (Foto: Janus Nielsen)

Nu må 'Ex on the Beach'-Amanda ikke lave mere tv

Reality-baben er færdig med at lave tv.

Med to sæsoner af 'Ex on the Beach' og to dramatiske forhold, som har trukket en kæmpe portion opmærksomhed fra offentligheden, giver det sig selv, at Amanda Mogensen har været en del i rampelyset de sidste par år. Hun har langt hen ad vejen med både smil og tårer delt ud af sig selv og haft det godt med det - ikke mindst på Instagram, hvor cirka 126.000 følger med.

Men nu har hun brug for at puste ud.

LÆS OGSÅ: Didde forklarer uvenskabet med Linse

- Jeg har det ret mærkeligt for tiden. Jeg er glad, men jeg har en form for tomrum inden i. Jeg kan mærke, jeg skal have en pause. Væk fra sociale medier, væk fra hverdagen, og væk fra dem, som vil mig det bedste. Jeg skal klare nogle ting alene, og jeg tænker meget over, hvordan jeg skal gøre det, skriver baben på Instagram.

Slut med reality og andet tv

Det er et valg, hun selv tager, men der er også nogle forhold på hendes arbejde, der hjælper hende til at trække stikket en smule.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy på hospitalet med pludselig blødning

Hun vil nemlig med sikkerhed ikke være at se i noget som helst tv de næste to år. Det siger den kontrakt, hun har indgået med event- og modelbureauet YSCN, hvor hun er ansat som model og kan bookes til et shoot. Derfor kommer vi altså ikke til at se Amanda i flere sæsoner af 'Ex on the Beach', hvor sæson 5 har premiere dette efterår.

Faktisk lyder det til, at vi slet ikke kommer til at se hende på skærmen igen.

- Jeg er færdig med at lave tv, melder en kontant Amanda ud til Realityportalen.

Hvordan hun helt præcist vil holde pause og tage væk, ved hun endnu ikke. Men det lyder til, at hun i første omgang vil skrue en del ned for aktiviteten på det sociale medie.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen jubler: Lucas skal være storebror

- Jeg tænker, jeg lige så stille vil blive lidt offline fra Instagram i et stykke tid, så jeg har mig selv med hele vejen.

LÆS OGSÅ: WOW! Linse har på rekordtid tabt 19 kilo