Foto: TV3
Foto: TV3

Nøgen-dating slår 'De unge mødre'

Er 'De unge mødre' ved at miste deres popularitet? Seerne vil tilsyneladende hellere se nøgne mennesker, der jagter kærligheden.

I sidste uge blev reality-foråret skudt i gang på alle kanaler, og her blev det TV3, der trak det længste strå. De har nemlig ramt plet med deres nøgen-dating program 'Adam & Eva', som blev ugens mest sete reality-program med 290.000 seere.

Det var næsten dobbelt så mange seere, som fulgte ugens anden mest sete program 'Silas - mig, min mand og min kone' på Kanal4. Premieren på serien med Silas Holst blev fulgt af 158.000 seere, mens 'De unge mødre', som plejer at være Kanal4s helt store seer-magnet, kun blev set af 100.000 seere.

Det skal dog siges, at det kun var 'De unge mødre talkshowet', der blev sendt i sidste uge, i aften er den egentlige sæsonpremiere på den 20. sæson af serien, så her vil det vise sig, om Kanal4s seer-magnet slår til igen.

Et andet Kanal4-program, der havde premiere i sidste uge, var 'Mig og min mor', men selv efter et års pause og nogle nye spændende deltagere formår programmet ikke at trække så mange til skærmen. Kun 87.000 så med, da sæsonpremieren blev sendt.

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg nægtede at se deltagerne nøgne

LÆS OGSÅ: Se hvem der er med i den nye sæson af 'De unge mødre'

Mest sete premiere-program længe

Seertallet på 290.000 til premieren på 'Adam & Eva' lyder måske ikke af meget, når man hører om den halvanden million, der gerne tuner ind på 'X Factor', men for et reality-program er det tæt på rekorden.

Til sammenligning blev sidste års største sæson-premiere, som var på 'Robinson Ekspeditionen' set af 285.000 seere. Og solide programmer som 'Familien fra Bryggen' og 'Paradise Hotel' nåede slet ikke så højt op, da de rullede over skærmen sidste år.

Så alt i alt er det en premiere, som TV3 kan være godt tilfredse med, nu må vi se, om de kan fastholde seerne, eller om 'De unge mødre' og forårets øvrige reality-udbud får indhentet de nøgne, kærlighedsøgende singler.

LÆS OGSÅ: Silas Holst: Vi vil have flere børn

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Eks-paradiso med i nøgen-dating

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.