Nina fra 'Ud af stilheden': Sådan går det hende i dag
Efter programmet har Nina Ernst Jensen fået hørelsen tilbage, men det går ned ad bakke med synet
Nina Ernst Jensen var skuffet og grædefærdig, da hun kom hjem fra Gentofte Sygehus. Hun var overbevist om, at operationen, der skulle give hende hørelsen tilbage, havde slået fejl. Heldigvis var det falsk alarm, og efter 14 dage vendte lyden tilbage til Nina.
- Følelsen var fantastisk. Jeg tænkte, at nu skulle det nok gå efter en svær opstart, siger Nina til Realityportalen.dk.
Nu kan Nina høre sine børn grine, lytte til musik og tale i telefon. Hun føler, at det det hele har gjort hende til en gladere mor. Dog har det været lidt svært at vænne sig til et hidtil ukendt lydunivers. Særligt bestik, der rammer tallerkenen, og skrigende krager kan være en udfordring for Nina.
- Det har været en kæmpe omvæltning og en hård proces. Hjernen skal lige vænne sig til alle de nye lyde, men det har været- og er stadig så fedt. Jeg kan følge meget mere med i sociale sammenhænge, når børnene laver noget, eller når der er tv-Avisen i fjernsynet, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Silje fra 'Ud af stilheden': Sådan går det hende i dag
Synet er stadigvæk en udfordring
Det betyder meget for Nina, at operationen er gået godt, fordi hun også har en øjensygdom. Siden optagelserne er hendes syn blevet værre.
- Min øjensygdom kan ikke helbredes. Jeg vil blive blind, fortæller Nina til Realityportalen.dk.
Til trods for de mørke udsigter, bevarer Nina modet og fokuserer på det positive, som operationen har bragt med sig.
- Det er noget rigtig møg, men jeg glæder mig over, at CI-operationen var vellykket, og at jeg som minimum kan høre mine børn. Deres stemmer og herlige latter vil jeg altid kunne høre. Og det er da en gevinst, siger hun.
LÆS OGSÅ: WOW: Her hører 7-årige Silje for første gang
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.