Nikita Klæstrup afslører: Har solgt sin mors kæreste eje på DBA
Moderen kunne ikke få sig selv til at sælge sit kæreste eje, og så måtte Nikita Klæstrup træde til.
Louboutin, Chanel og Prada. Kendisblogger og debattør Nikita Klæstrup har aldrig lagt skjul på, at hun elsker mærkevarer, så når hun begiver sig ind på DBA, skulle man tro, det var for at handle med eksklusivt second hand. Men tro om igen.
En af de genbrugshandler, der står klarest i den brunhårede debattørs erindringer, har nemlig intet med dyre brands at gøre. Det var en handel, der var forbundet med store følelser og smerte, for det var levende væsner, Nikita Klæstrup ville skille sig af med.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Fie Laursen har givet kæresten sit ja
Og så var det ikke engang hendes egne kæledyr, mens hendes mors. Det fortæller Nikita Klæstrup i et interview til DBA Guide, som er DBAs genbrugsunivers.
- Jeg har solgt kattekillinger på DBA hele tre gange, fordi vi ikke lige fik vores ene kat steriliseret, og så løb hun rundt i kvarteret. Min mor havde så svært ved at skille sig af med dem, at det var mig, der solgte dem på vegne af familien, siger Nikita Klæstrup til DBA Guide.
Hun understreger, at alle killinger fik nogle gode og trygge hjem.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’: Det ønsker vi i det nye år
Derfor køber hun second hand
Det er langt fra den eneste gang, den retorikstuderende har handlet på DBA. Når hun ikke sælger kattekillinger, søger hun efter ting, som kun kan findes brugt.
- Jeg køber second hand fordi, det er sådan, jeg kan finde limited editions, som jeg ikke selv nåede at købe. Jeg synes, det er fedt, når jeg kan finde andet end bare alle klassikerne, forklarer Nikita Klæstrup til DBA Guide.
LÆS OGSÅ: Maria Sebens taler ud efter hårdt år: Sådan har jeg det nu
Eksempelvis har hun købt sin Chanel Flap Bag second hand, for det var hendes eneste mulighed for at finde den i lyserød med små hjerte-charmes på.
Du kan læse mere om, hvordan Nikita Klæstrup genbrugsshopper her.
LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsens ‘X Factor’-indrømmelse: Jeg har svært ved at se det sjove i…