Nicolai vil finde kærligheden

Den tidligere 'Paradise'-deltager dater løs i den kommende sæson af det populære dating-program, 'Singleliv'.

Nicolai blev kendt i 'Paradise Hotel' , og nu kaster han sig ud i endnu et projekt. Han skal nemlig være med i 'Singleliv'.

- Det er fedt at være med i 'Singleliv'. Der er kommet en ny chef på programmet, så det er ikke helt som før - det har fået et frisk pust, forklarer den kommende 'Singleliv'-stjerne til Realityportalen.dk.

Seerne kan nemlig se frem til en sæson, hvor man kommer til at kende deltagerne på en anden måde, fordi der ikke er så meget fokus på dating som tidligere.

LÆS OGSÅ: Dagens julegodte: Jackie elsker personlige gaver

Dater begge køn

For Nicolai giver 'Singleliv' ham en mulighed for at vise den 'rigtige Nicolai' til seerne. Og seerne er med hele vejen - både i de gode- og mindre gode tider.

- Jeg er super-glad og også lidt trist til tider, fordi jeg snakker om, hvor svært det er at finde en kæreste - da jeg er meget forvirret, om hvorvidt det skal være en fyr eller en kvinde, siger han og gør det klart, at han dater begge køn.

Målet med deltagelsen i det populære dating-program er klart. Nicolai vil selvfølgelig gerne finde den store kærlighed - og så betyder det ikke så meget, om det er en fyr eller pige.

- Jeg håber, at jeg finder mig selv og finder en, der sparker benene væk under mig. Om det bliver en kvinde eller en fyr, er jeg egentlig ligeglad med, så længe jeg bliver forelsket og er lykkelig.

LÆS OGSÅ: Stephanie Star stopper i 'Singleliv'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.