Nicklaes: Jeg er gladere, end jeg har været længe
Reality-fyren sidder ikke der hjemme og græder over bruddet.
Det kom som et chok for mange, da Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen gik fra hinanden for en lille måned siden. Efterfølgende kom det frem, at Nicklaes havde været Line Maria utro med paradisoen Christel Trubka, som ellers havde været veninder med Line Maria.
LÆS OGSÅ: Line Maria efter chok-brud: Jeg gik fra ham
Selvom det har været en turbulent tid, og Line Maria og Nicklaes flyttede fra hinanden, så afslører Nicklaes nu på sin Instagram i en spørgerunde, at han slet ikke er ked af, hvordan det hele er endt.
- Jeg føler mig rigtig glad lige nu, jeg tror bare, jeg har brug for at her back to the roots og finde mig selv. Jeg har det godt. Jeg har det ægte godt. Jeg har ikke været så glad i meget lang tid, så jeg nyder det bare og fokuserer på mit arbejde og mine venner og min familie og bare dyrker de ting, jeg har lyst til og gør de ting, jeg har lyst til, og det er virkelig dejligt, fastslår han og afslører, at han ikke er på jagt efter en ny:
LÆS OGSÅ: Familien sender rørende hilsen til Teitur
- Jeg søger bestemt ikke kærligheden nu, jeg kan slet ikke overskue tanken om at skulle være i et forhold med nogen og skulle til at date og alt det der, det har jeg slet ikke tid til.
Vender han tilbage i 'Ex on the Beach'?
Det betyder også, at man ikke får Nicklaes at se i den sæson af 'Ex on the Beach', som netop skulle være ved at blive optaget. Det spørger en af følgerne nemlig ind til.
LÆS OGSÅ: Efter dødsulykke: Tv-par er blevet forældre igen
- Jeg tror sgu, min karriere i 'Ex on the Beach' er slut. Nu fylder jeg jo også 30 i næste måned, og jeg tænker, det er sgu for gammelt til at komme derind. Det er jo sammen med sådan nogle 18-19-årlige, nej det kan jeg ikke mere, fastslår han.
LÆS OGSÅ: Ung mor tæller ned: Malucca flytter midlertidigt hjemmefra
Alligevel har han sat en afstemning i gang, om han ikke er for gammel, hvor 81 pct mener, at 30 er ingen alder, mens kun 19 pct mener, at han er for gammel og grim. Så tiden vil vise, om Nicklaes skifter mening, eller om han står fast på, at han er for gammel. Til gengæld håber han ikke, at han er færdig med tv, for han drømmer om at deltage i 'Fangerne på fortet' eller 'Robinson'.