Nathja om aftenens finale: Sandra er min favorit
Når det nu blev en finale uden Stolle og Nathja, så er Nathja ikke i tvivl om, hvem hun helst ser vinde. Det er nemlig Sandra.
For Nathja var 'Paradise'-finalen lige ved og næsten, men i aftes måtte hun desværre forlade programmet, da Nicolas smed hende ud og tog hendes plads ved siden af Sandra. Selv om finalen er uden Nathja, så er hun ikke i tvivl om, hvad en rigtig 'Paradise'-vinder skal besidde.
- En rigtig 'Paradise'-vinder skal være ligesom jeg selv. Man skal altså spille spillet, tage chancer, have lidt hjerne på taktikken og samtidigt spille med hjertet, siger hun til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Min favorit er Sandra af dem, som er tilbage.
LÆS OGSÅ: Sandra: Jeg kan ikke falde for Rasmus
Stolle mangler i finalen
Når finalen i aften løber af stablen, så er det ikke det stærkeste felt, som seerne vil opleve, lyder det fra Nathja.
- Over hele finalen så er det ikke de mest værdige, der er i finalen. Det skulle have været Stolle og jeg, der stod i den finale, siger hun.
Nathja er derfor ikke i tvivl om, hvem der skulle have endt med titlen som vinder af 'Paradise Hotel' anno 2013.
- Hvis jeg skulle sige nogen, som skulle vinde programmet udover mig selv, så vil jeg sige Stolle. Han har hjertet med, og samtidigt var han en stærk spiller. Nicolas er også en, som, jeg mener, har nogen gode træk for en finalist, men i min verden skal man have sit hjerte med, og det havde Nicolas ikke.
Se med i aften, når finalen finder sted. Det er klokken 22:00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Årets par jubler: Derfor vandt vi
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.