Foto: Kanal 4/ Janus Nielsen

Natascha Linea: Skulle aldrig have medvirket i 'De unge mødre'

Natascha Linea erkender, at hun ikke tænkte over konsekvenserne, da hun sagde ja til at være med i 'De unge mødre'

Allerede fem dage efter, at Natascha Linea meddelte, at hun trak sig fra offentlighedens søgelys, er hun tilbage på de sociale medier. Det skyldes ifølge et opslag på Facebook-siden, at hun ikke kunne undvære folks søde kommentarer.

Til gengæld vil hun lave nogle ændringer i den måde, hvorpå hun skriver ting, forklarer hun. Hun vil derfor kun lave få og mere velovervejede opslag i stedet for de hurtige opslag, som har givet hende en del negative kommentarer med på vejen. I et af de første velovervejede opslag funderer hun over sin deltagelse i 'De unge mødre'.

- Sandheden er nok, at jeg aldrig skulle have været tilmeldt 'De unge mødre'. Men jeg var meget ung dengang og tænkte ikke 100% over konsekvensen af, hvad det var, jeg sagde JA tak til, skriver hun på sin Facebook-side.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester – vi boller bare

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Bent og Sidney er samme type

Hårdere end jeg havde troet

Det er godt og vel halvandet år siden, at man første gang kunne se Natascha Linea i 'De unge mødre', og den igangværende sæson bliver ifølge den unge mor formentlig den sidste, som hun er med i. Selvom hun selv mener, at hun dengang skulle have valgt anderledes, så er hun ikke ked af sin deltagelse.

- Sket er sket, og jeg har aldrig fortrudt mit valg. Men det har været meget hårdt at være i denne ”verden”, også hårdere end jeg lige troede det ville være, skriver hun.

Det hårde ved at være med i programmet er den mobning, som Natascha Linea føler, at hun har været offer for især på de sociale medier. På sin Facebook-side skriver hun, at hun normalt aldrig har taget mobning til sig, fordi hun altid er blevet mobbet. Men nu har hun altså taget konsekvensen og er stoppet i 'De unge mødre.

LÆS OGSÅ: Derfor stopper Natascha Linea i 'De unge mødre'

LÆS OGSÅ: Er Natascha Linea gravid?

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.