Foto: Krestine Havemann/SBS

Natascha Linea fra 'De unge mødre': Let at være enlig mor

Der er ben i næsen på Natascha Linea, som både er enlig mor, studerende og ved at skrive en bog.

Natascha Linea Kaup fik en svær start på tilværelsen som mor, da datteren Lia blev tvangsfjernet få dage efter fødslen. Natascha Linea og Lias far, Bent Flink, kæmpede i tre måneder for at få deres datter hjem, og det lykkedes.

I dag er den turbulente begyndelse fortid, og både Lia og Natascha Linea har det godt. Natascha Linea er begyndt i skole, og til januar søger hun ind på VUC, hvor hun vil gøre sin 9. klasse færdig på et halvt år, og så tage en 10. klasse.

Og lille Lia er ikke længere en lille baby. Tværtimod er der fart over feltet på datteren, der nu er 1 år og to måneder gammel.

Der er kommet fart over feltet for Lia, der både går rundt og har lært at sige flere ord (Foto: Privat)

- Lia er et meget kærligt barn. Hun er begyndt at gå selv, og så kan hun sige ”op”, ”hej” og ”tak”. Hver dag øver vi med at sige nye ord, siger den unge mor til Realityportalen.dk og uddyber:

- Det største som mor er at få lov at opleve alle de små glæder, når hun pludselig kommer og kysser en eller giver en et kram. Det er nok det største.

LÆS OGSÅ: Louise Brylle taler ud om livet på tv

Ikke svært at være alenemor

I midten af juni i år gik Natascha Linea og Bent fra hinanden. Den unge mor har datteren det meste af tiden, og det nyder hun, for rollen som enlig mor er slet ikke så slem.

- Det, der har overrasket mig mest som mor, er, at det ikke er hårdere at være enlig mor. Jeg synes, det er rimelig nemt at være alene, og det overrasker mig meget, fortæller hun.

Forholdet til ekskæresten Bent er okay, som Natascha Linea udtrykker det. De er ikke uvenner, men heller ikke bedste venner.

LÆS OGSÅ: Ung mor længes efter sin mand

Er ved at skrive en bog

Selvom man kunne tro, at der er rigeligt at se til med skole og rollen som alenemor, så har Natascha Linea også overskud til at jagte sine drømme, derfor har hun kastet sig ud i at skrive en bog.

- Mit bogprojekt går stille og roligt fremad. Jeg leder efter et forlag, som vil hjælpe mig med at udgive bogen, fortæller den unge mor og fortsætter:

- Jeg regner med, at den bliver udgivet den 30.11 2016. Jeg skriver pt selv bogen, men jeg skal ikke udelukke, at et forlag kommer til at hjælpe mig.

Natascha Linea ved ikke, om hun vender tilbage i 'De unge mødre' eller om hun stopper. For tiden er i hun gået i tænkepause.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Victoria: svært at undvære Noah

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.