I 11. sæson af 'De unge mødre' mødte vi for første gang Natacha Nikita og hendes søn, Remi. Remis far havde hun mødt i Tyrkiet, og hun var alene med sønnen, som blev tvangsfjernet fra den unge mor, som kæmper for at få ham hjem igen. Foto: Kanal 4

Natacha Nikita: Jeg har givet slip i mit had

Den unge mor har længe kæmpet for at få sønnen Remi hjem, men nu har hun valgt at gribe situationen anderledes an.

Natacha Nikita fra 'De unge mødre' har det sidste halvandet år kæmpet for at få sønnen Remi hjem, efter han blev tvangsfjernet i januar sidste år.

Den unge mor har efter store problemer med kommunen samt Remis plejefamilie, men nu lader det til, at der er kommet andre boller på suppen.

-Jeg har sluttet fred med Remis plejefamilie, fortæller Natacha Nikita i dag til Realityportalen.dk og uddyber:

-Jeg har givet slip på mit had og accepteret, at de er Remis familie, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Louise har født

Fik hjælp af en ven

Den unge mor har længe været frustreret over samarbejdet med plejefamilien.

-I flere måneder har jeg forsøgt at få et samarbejde med Remis plejefamilie op at køre, men uden held. Jeg søgte om mere samvær, og så fik jeg en dag i Legoland fra klokken 10-18. Nu har de så taget en time fra samværet, fordi det pludselig ikke passer ind i Remis rytme, fortalte en tydelig frustreret Natacha Nikita tidligere til Realityportalen.dk.

Men efter en snak med en ven, kom den unge mor på andre tanker.

-Jeg talte med en ven, som fik mig til at indse, at det er okay, at jeg er lykkelig, selvom Remi  er i pleje, og at han stadig ville elske mig, hvis jeg giver slip, siger Natacha Nikita.

LÆS OGSÅ: Frustreret Natacha Nikita: Kommunen svigter mig

Brød sammen

Natacha Nikita gik efterfølgende til plejemoderen for at fortælle, hvordan hun havde det.

-Der skulle et sammenbrud til foran plejemoderen, før at vi kunne snakke godt om tingene. Og da jeg fortalte hende, hvordan jeg havde det, så blev det hele nemmere. Jeg har accepteret, at Remi ser hende mere som mor end mig, og at jeg ikke kan være den mor, som jeg skal være for Remi lige nu, forklarer Natacha Nikita.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita: Jeg ved ikke, om Remi kommer hjem

Giver ikke op

Til trods for, at den unge mor har valgt at tackle tingene anderledes, betyder det ikke, at hun giver op.

-Selvom jeg har valgt at se anderledes på tingene, så prøver jeg stadig Landsretten, for jeg kan ikke leve med mig selv, hvis ikke jeg prøver, siger hun.

Følg Natacha Nikita og de andre unge mor fra tirsdag den 13. august, hvor en ny sæson af 'De unge mødre' ruller over skærmen. Det er som sædvanlig på Kanal 4 klokken 21.00.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.