Foto: TV3

Nanna og Philip er ude af 'Paradise Hotel': Sådan er spillet

De to paradisoer skulle her til aften forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico.

Fyrene på 'Paradise Hotel' var hurtige til at afgøre, at Kasper H skulle slå på gongongen, så han fik en magt og samtidig satte pigerne i fare. Kasper H fik som magt, at han skulle smide en af pigerne ud. Det gik udover Nanna, der måtte forlade hotellet dagen inden finalen.

- Jeg tror, Kasper valgte mig, fordi jeg var for vellidt derinde. Jeg ville kunne trække en masse stemmer, fordi jeg havde gjordt mig vellidt, så jeg var for stærk at stå imod i en finale. Det bed mig i røven til sidst, at alle kunne lide mig, siger Nanna til Realityportalen.dk og erkender, at hun havde forudset, at hun ville ryge:

-. Jeg stod imod hans partner og hans flirt. Jeg havde ingen chance, så jeg tænkte mere, hvem jeg skulle have med i faldet.

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Nanna tænder op under Philip

Tog Philip med hjem

Kasper H var overbevist om, at den pige, som han sendte hjem, ville tage ham med i faldet,  men sådan blev det ikke. Nanna valgte nemlig at slukke Philips drøm om at vinde 'Paradise Hotel 2015'.

- Jeg valgte Philip, fordi jeg tænkte, hvem Anders kunne komme længst med, og Monique ville trække mange flere stemmer end Isabella. Jeg ville hjælpe Anders så meget som muligt, og jeg vidste, Philip var den største konkurrent for ham. Philip havde prøvet at få mig ud mange gange, så jeg var også lidt hævngerrig, fortæller hun og understreger, at det ikke var nogen sjov beslutning at tage Philip med i faldet.

Selvom Philip var skuffet over at skulle forlade spillet dagen inden finalen, så forstår han udmærket Nannas beslutning.

- Altså, Nanna ville det bedste for sin partner, og det bedste for Anders var at vælge at smide mig ud, så han kunne stå med Monique. Så jeg kan udmærket godt forstå hendes valg, siger Philip og understreger:

- Det er bare drøn-hamrende ærgerligt. Det var den mest ærgerlige måde at ryge ud på, for jeg følte mig virkelig på toppen - og jeg var så tæt på guldet. Men sådan er spillet, og det var Nannas taktiske valg.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Philip efter kys: Nanna er en dejlig pige

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.