Foto: Kanal 4

Nanna: Jeg fik selvtillid af frække fotos

Smukke Nanna indleder sin sæson af 'De unge mødre' med at få taget sensuelle boudoirbilleder.

Unge Nanna har været igennem mange ting, og derfor nød hun også at gøre noget for sig selv, da hun tog ud og fik lavet sensuelle boudoirfotos.

De skulle booste hendes selvtillid og give hende et bedre billede af sig selv, og det var netop denne effekt, som oplevelsen gav.

- Jeg var enormt glad, efter jeg fik taget de billeder. Det gav et kæmpe selvtillidsboost, og jeg vil opfordre alle kvinder, der mangler noget selvtillid, at forære dem selv sådan en oplevelse, slår hun fast overfor Realityportalen.

En nervøs Nanna under fotograferingen. (Foto: Kanal4)

LÆS OGSÅ: Ung mor skal giftes 

Ikke fortrudt et sekund

Selvom oplevelsen var enormt grænseoverskridende for Nanna, som ikke er tilfreds med sin krop, har hun ikke fortrudt et eneste øjeblik.

- Jeg har kun modtaget ros for billederne, og en del kvinder har besluttet sig for at kaste sig ud i det, efter de har set mine billeder. Jeg fik en del henvendelser om hvilken fotograf jeg var hos, for den effekt jeg havde haft, ønskede de også at opleve.

Og de lækre billeder er også netop fremkaldt og skal snart pryde væggen. Dog i hjemmets mest private rum.

-  Jeg har netop hentet mine billeder. Et i stort med ramme og så en masse i forskellige størrelser. Er dog ret tung i røven med at få hængt dem op, men planen er at få købt rammerne til de små billeder og få hængt dem i soveværelset. Der synes jeg, de hører bedst hjemme, slutter hun af.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Louise: Færdig med uddannelse 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.