Nanna fra 'Bikini Island': Derfor droppede jeg Wetter i programmet

Nanna gjorde forholdet til Wetter forbi, da hun skulle beslutte, hvilken ø de skulle tjekke ind på.

Mandag aften blændede TV3 op for 'Bikini Island', og der var dømt drama fra start. For selvom Martin Sylvest og Pernille Emilie blev fordelt til hver deres ø, fordi de er tidligere kærester, så betød det ikke, at de to tilbageværende par - Wetter og Nanna samt Nicki og Emma - i ro og fred kunne følges til hver deres ø. Nanna valgte nemlig at smide bomben og gøre forholdet til Wetter forbi, da hun skulle vælge, hvilken ø de skulle placeres på.

Wetter og Nanna finder ikke sammen igen (Foto: Janus Nielsen)

- Det var den bedste måde at gøre det på, når man har været et svin. Så det er mit bedste svar, siger Nanna til Realityportalen.dk.

Hvorfor Nanna ikke valgte at afslutte forholdet hjemme i Danmark har hun ingen kommentarer til.

LÆS OGSÅ: Danse-babe vært på nyt realityprogram

Følelserne kom tilbage

I programmet kunne man høre Nanna fortælle, at Wetter havde skrevet med mindst 10 andre piger, og det ville hun ikke finde sig i. Alligevel kunne hun efter hjemkomsten ikke få Wetter ud af hovedet.

- Den første uge ville jeg gerne have ham tilbage, men så mistede jeg alt for ham igen. Man får følelser for hinanden, når man er sammen hele tiden i programmet, men efter jeg kom hjem til Danmark kunne jeg godt se, hvad jeg var på vej mod, fortæller hun.

I dag snakker Wetter og Nanna ikke sammen, men det er ikke, fordi de er uvenner, understreger hun.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex afslører: Denne realitystjerne elsker jeg

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.