FOTO: SBS/Krestine Havemann

Nanna: Det vil knuse mig, hvis Malucca kommer på et sidespor

Som teenager var Nanna et vildt barn, der levede for weekenderne og ikke respekterede sine forældre eller sin skole.

Nanna er i dag en hengiven mor, der giver sin udelte kærlighed og opmærksomhed til datteren Malucca. Hun lever et liv som omsorgsperson og tager fuldt ansvar for sit- og sin lille datters liv. Men sådan har livet ikke altid været for den unge mor.

- Det var bare weekenderne, jeg levede for. Jeg havde jo ikke rigtig noget ansvar, andet end for mit eget liv, og det skulle bare leves. Så gerne druk hver weekend, og på et tidspunkt også andre festmidler. Og så kom jeg nok også de "forkerte steder" i en periode, fortæller Nanna til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Kommunen har givet Nanna fred 

Provokerede og pjækkede fra skole

Nannas tid gik med at provokere sine forældre og omverdenen. I 8. klasse begyndte hun at pjække fra skole, og blev til sidst flyttet på specialskole.

- Jeg ville nok også dengang gerne provokere lidt. Både mine forældre, men også bare omverdenen i form af en del piercinger, særligt i ansigtet. Jeg var så skide gal på hele verden dengang, på grund af nogle personlige ting, men alle omkring mig skulle bøde for det. Jeg ridsede også i mig selv i et par år - det ville knuse mig fuldstændig, hvis Malucca nogensinde gjorde det, siger Nanna.

LÆS OGSÅ: Puk Rebezca: Folk tog fejl!

Nanna med nogle af sine piercinger i ansigtet. (Foto: privat)

Nyt liv

I dag er Nanna faldet til ro, og hun elsker sin nye tilværelse. Hun følger sin datter i hver en bevægelse, og ville ikke bytte det for noget.

- Den dag i dag ville jeg aldrig nogensinde kunne finde på bare at overveje noget andet end alkohol! Jeg vil heller ikke feste hver weekend, eller hver anden for den sags skyld. Jeg elsker at være mor, og elsker at sidde med Malucca og hygge på gulvet eller i sofaen, siger den unge mor.

LÆS OGSÅ: Nanna: Vores datter er en gave 

Maluccas fremtid

Nanna og Ditlev har allerede drøftet Maluccas fremtid, og de håber ikke, at Malucca nogensinde kommer ud på et sidespor.

- Jeg vil i hvert fald blive ret frustreret, hvis Malucca kom ud på et sidespor. Især, hvis hun ligesom jeg gjorde, lukker sine forældre fuldstændig ude, og ikke vil lade os hjælpe hende, siger hun og fortsætter:

- Men det er jo min lille Nuls - hun vil altid gøre det rigtige, tage sin skole seriøst, ikke ødelægge sit smukke ydre med grimme piercinger, ikke drikke hver weekend, ikke ryge cigaretter eller noget som helst andet, og hun vil altid komme til sin mor, slutter den unge mor af med et smil.

Skal 'De unge mødre' vinde titlen som årets realityprogram? Stem her.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.