Nægtede at følge 'Luksusfælden'-eksperterne: Sådan går det i dag

Eksperterne kunne ikke lægge budget for Yasmin, men har hun fortrudt sin beslutning?

Der var ingen hjælp at hente til 44-årige Yasmin fra Frederikssund, da hun tirsdag aften medvirkede i 'Luksusfælden'. Det var dog ikke, fordi eksperterne fra TV3-programmet, Mette Reissmann og Louise Frost, ikke forsøgte at give hjælp.

Det kunne bare ikke lade sig gøre, da Yasmin i sidste ende ikke var interesseret i at gøre alt, som de sagde. Derfor måtte de rejse hjem uden at lægge budget for hende, og det er en beslutning, som hun ikke fortryder den dag i dag.

- Jeg sagde helt fra starten af, at mit eneste krav var, at begge mine børn kunne komme på efterskole. Det kunne de ikke i det, som eksperterne foreslog, og derfor var jeg nødt til at trække. Mine børns efterskole var det vigtigste. Den beslutning har jeg det helt fint med, og jeg har ikke fortrudt den, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Ikke fortrudt deltagelse

Selv om der ikke var hjælp at hente, så fortryder Yasmin ikke, at hun valgte at deltage. Hun føler nemlig alligevel, at hun har fået masser ud af det.

- Jeg føler overhovedet ikke, at det har været spildt. Jeg har fået det spark og det overblik, jeg havde brug for, så jeg ser lyst på fremtiden. Jeg regner ikke med, at jeg skal leve resten af mit liv med gæld, siger hun.

Yasmin forsøgte at tage kontakt til kommunen, så hun kunne få tilskud til at sende børnene på efterskole. Men det kunne ikke lade sig gøre.

- De var for velfungerende, og jeg tjente for meget. Men sådan er det. De skal bare på efterskole, siger hun og slår fast, at hun allerede er begyndt at betale lidt af på gælden.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’

- Jeg har forhandlet med nogle af mine kreditorer, og jeg har snart betalt den ene ud. Jeg betaler det, der er råd til, og jeg har fået styr på mit budget, så jeg ikke bruger for mange penge. Det er også slut med at låne. Men næste år har jeg to børn på efterskole og året efter ét barn, og herefter kommer der mere luft i budgettet. Så kan jeg betale mere af.

Sine børns far og farmor er hun dog ikke begyndt at betale af endnu, og det kommer hun heller ikke til i den nærmeste fremtid.

- Jeg har sagt, at når han (børnenes far, red.) ikke vil betale til børnenes efterskole, så betaler jeg heller ikke dem af nu, slår hun fast og afslører, at hun stadig bor i sit hus, som heller ikke er til salg længere.

LÆS OGSÅ: Nanna Mia afslører: Derfor stoppede jeg i ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester – vi boller bare