Foto: Karin Støvring/Realityportalen

Nadja og René: Sådan oplevede vi brylluppet

Tidligere i maj blev Nadja og René gift, og parret kan i dag kalde sig mand og kone.

Nadja Kaagh fra 'De unge mødre' har aldrig haft en ønske om at blive hvid brud ved et stort kirkebryllup. Men det fik René ændret på, og i dag vil hun ikke bytte oplevelsen for noget.

- Det er skønt at være mand og kone. Jeg har aldrig troet, at det ville gøre nogen forskel at være gift. Det er det samme liv man lever bagefter, men et eller andet er der nu alligevel sket, fortæller hun til Realityportalen.dk og uddyber:

- Måske en følelse af at det nu er endegyldigt og bekræftet, at det skal være os for altid, måske følelsen af at vores lille sammenbragte familie.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nadja er blevet gift

Fortryllende bryllupsfest 

En lykkelig sammenbragt familie (Foto: Karin Støvring/Realityportalen)

Da Nadja aldrig har haft bryllupsdrømme, har det været Renés opgave at stå for en stor del af planlægningen.

- Festen var helt perfekt. Jeg har jo aldrig drømt om bryllup og har langt hen ad vejen heller ikke vidst, hvad jeg gerne ville have, at min fest skulle indeholde. Så det er René, der har planlagt de ting. Og det har han virkelig gjort godt, siger Nadja og fortsætter:

- Det var højtideligt og traditionelt, når der var brug for det. Det er så klichéagtigt at sige, at det var den bedste dag i mit liv, men ud over fødslerne af mine børn, så var det virkelig den bedste dag i mit liv!

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Nu skal jeg giftes

Masser af overraskelser 

Selvom Nadja og René havde brugt størstedelen af årets måneder på at planlægge den store dag, var der alligevel en del indslag, som de ikke selv stod for.

- Der var utrolig mange overraskelser ved brylluppet. Jeg troede, at jeg havde styr på det hele selv, og ikke kunne overraskes, men jeg tog fejl. At vennerne havde sat æresport op, var noget jeg slet ikke var klar over var. Det var også en stor og glædelig overraskelse, siger en rørt Nadja.

Bilen var en overraskelse fra Nadjas ekspapfar(Foto: Karin Støvring/Realityportalen)

Men allerede ude foran kirken startede gaveregnen. Her holdte to lækre Ford Mustangs klar til at fragte brudeparret fra kirken og videre til festen.

- "Polterabend-holdet" havde sørget for overnatning i en ferielejlighed for os, og vi blev meget rørte over, at de havde tænkt så langt som til, at de ikke syntes, at vi skulle sove hjemme på vores bryllupsnat. Det var en skøn dag, siger Nadja.

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Så smukt var Nadjas bryllup

Børn på bryllupsnatten - fri på bryllupsrejsen 

Tre glade. (Foto: Karin Støvring/Realityportalen)

Det nygifte par fik lov at overnatte i en lejlighed ved festlokalet. Men her blev traditionerne dog ikke fulgt.

-  Vi faldt i søvn så snart vi lagde os i sengen, med Sakarias imellem os. Ungerne holdt ud til den lyse morgen og nød festen som os. Både René og jeg er virkelig glade for at vi havde drengene med under hele festen, det var lige i vores ånd.

Men selvom parret gav plads til børnene til festen, ønsker de alligevel en brylluprejse kun for de to:

Vi har ikke planlagt bryllupsrejse, men vi vil utrolig gerne ud og rejse alene sammen. Vi har helt fra start været klar over at vi skulle trylle en del for at få bryllupsbudgettet til at gå op med bryllupsønskerne, fortæller Nadja og fortsætter:  

- Der er ingen tvivl om, at man efter at have brugt måneder på planlægning, uger på kriseløsning og dage med spændte maver og for lidt søvn, har brug for at komme lidt væk og bare nyde noget tid sammen, slutter hun af. 

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nadja: Sådan forløb bryllupsnatten

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.