Nadja Kaagh og sønnen jubler: Nu kan vi det hele!
'De unge mødre'-deltageren og sønnen har god grund til at være glade i disse dage.
'De unge mødre'-deltageren Nadja Kaagh har igen fået sig en glad søn. Niårige Sakarias, der har type 1 diabetes, er nemlig et af de børn, der som en den seneste tid har skiftet nålene ud med en ny slags teknologi - en såkaldt glukose-sensor, der konstant måler blodsukkeret i vævet, så de hurtigt kan se, om blodsukkeret er i balance. Det skriver TV 2 ØSTJYLLAND.
Indtil nu har det blot været en en forsøgsordning, og det tydede ikke på, at det ville blive til mere. Der kunne nemlig ikke blive enighed omkring, hvem der skulle betale de 20.000 kroner, det årligt koster, når en patient med diabetes skal bruge den nye elektroniske måler. Men nu har regeringen sat 15 millioner kroner af satspuljemidlerne af, så regionerne kan tilbyde måleren til diabetes-patienter under 18 år.
Det vækker glæde i hjemmet hos Nadja Kaagh og familien, der har haft besøg af TV 2 ØSTJYLLAND. Den nye måler har nemlig gjort livet noget nemmere for Sakarias.
LÆS OGSÅ: Ung mor med trist besked: Kræften er vendt tilbage
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan få et tilbageblik på 'De unge mødre', hvor Nadja tog seerne helt tæt ind på sin sygdom:
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nadja: Sakarias er i bedring, men folk er uvidende
- Jeg kommer mere ud i frikvartererne. Det er dejligt, for så kan jeg nå at lege en leg med mine venner, siger han til mediet og fortæller, at han igen kan lege ordentligt med lego, fordi han slipper for at blive stukket de op til 20 gange i fingrene for at få målt blodsukkeret.
Også 'De unge mødre'-deltageren har været glad for forsøgsordningen, og hun glæder sig over, at sønnen nu får mulighed for at fortsætte.
- Han kunne jo nå at have nogle store udsving, som kunne påvirke både hans humør, og hvordan han har det fysisk, som vi ikke kunne se. Nu kan vi se det hele, fortæller Nadia Kaagh, der er glad for, at hun i fremtiden kan droppe nålene, til TV 2 ØSTJYLLAND.
- Jeg har aldrig haft det godt med at skulle stikke Sakarias. Diabetes fylder enormt meget i forvejen. Hele hans hverdag handler om diabetes, i alt hvad han gør. Så også at skulle påføre ham smerte, det er bare ikke rart, siger hun blandt andet.
Du kan se hele tv-indslaget med Nadja og Sakarias her.
LÆS OGSÅ: Ung mor delte fantastisk nyhed om kræftsygdom, men …