Foto: Maiken Støvring/Realityportalen

Nadja efter brylluppet: Det har tæret på kræfterne

Nadja har selv stået for en stor del af planlægningen til brylluppet, men stressen og spændingen har givet bagslag.

For en måned siden kunne Nadja fra 'De unge mødre' kalde sig en gift kvinde efter at have været kærester med René gennem syv år. En dag som de to aldrig glemmer.

- Det var fantastisk. Langt større end vi kunne drømme om, fortalte René dengang til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Ung mor i stor forvandling

Kan mærke anstrengelserne

Nogen vælger at lade andre klare de praktiske opgaver i forbindelse med brylluppet. Men ikke Nadja. Nadja og René har selv stået for en stor del af planlægningen, og det kan Nadja mærke en måned efter brylluppet. Forkølelse og virus har plaget Nadja siden den store dag.

- Jeg synes, jeg bliver ramt af alverdens ting. Bare jeg er i nærheden af noget, bliver jeg ramt, siger Nadja til BT.

Nadja kæmper mod sin leukæmi, og stress og spænding i forbindelse med brylluppet har svækket hendes immunforsvar. Men hun fortryder absolut ikke.

- Det var et vidunderligt bryllup, og jeg har bare så mange gode minder fra den dag, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nadja og René: Sådan oplevede vi brylluppet

Trash the Dress-arrangement

Til daglig betyder det ikke noget, at Nadja og René nu er kone og mand, men hun erkender, at det giver en indre ro. Selvom brylluppet er fejret, så mangler parret stadig at få taget de sidste minder.

- Vi skal stadig have taget nogle flotte billeder. Det har været vores ønske hele tiden, siger hun.

Billederne skal tages til et Trash the Dress-arrangement, hvor man ikke ødelægger kjolen, men viser, at oplevelsen har været helt unik ved at tage afsked med brudekjolen. En hændelse, der bliver foreviget med flotte billeder.

LÆS OGSÅ: Se Hannah Melissas vilde hals-tatovering

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.