Nadialine med sin mor og Momse (FOTO: Kanal4)

Nadialine: Det er hårdt at leve uden Momse

Momses død har sat dybe spor i Nadialine, som var nødt til at trække stikket og rejse væk.

Den 15. marts sov Momse, som er kendt fra 'Mig og min mor', stille ind efter lang tids sygdom. Momse var en karakteristisk dame, som lynhurtigt blev kendt og elsket af tv-seerne, og hun har da også efterladt et kæmpe savn hos sin familie.

- Det har været så hårdt at skulle leve uden Momse og med tanken om, at hun ikke er her fysisk, jeg har mange nætter ligget søvnløs, været ked af det, og jeg var nødt til at trække stikket ud og rejse væk, fortæller Nadialine Von Bach, som dog ikke har sluppet Momse endnu.

- Jeg har også haft mange momenter, hvor jeg kan mærke, at hun stadig er omkring mig i ånden og ikke mindst i mit hjerte. Det hårdeste er, at jeg skal minde mig selv om hele tiden, at vi ikke længere kan ringe sammen og snakke om alt og ingenting i flere timer, som vi gjorde rigtig meget! Hendes telefonnummer er stadig kodet ind i min telefon. Det bliver aldrig slettet.

LÆS OGSÅ: Nadialine i sorg: Momse er død

Lever efter Momses sidste råd

Nadialine tog til Flippinerne og Tokyo efter Momses død, og netop det at rejse var noget, som også betød meget for Momse, og hendes sidste råd til Nadialine var:

“Rejs alt hvad du kan min pige, oplev verden – lev livet, og hold dig ikke tilbage for noget eller nogen – og når du så sidder dér og gemmer dig under et palmetræ, så skænk din gamle Momse en tanke” 

- Mit tab af min bedste ven og mentor har husket mig på at leve og fremadrettet løfte hovedet og leve efter det sidste råd, Momse gav mig med på livets vej, før hun forlod os, fastslår Nadialine, som allerede har planlagt sin næste rejse.

LÆS OGSÅ: Nadialine: Derfor er jeg ikke med i 'Mig og min mor'

Snakker med Momse hver eneste dag

Livet går videre, men Nadialine er ikke bleg for at indrømme, at hun endnu ikke er kommet sig over Momses død og det savn, som hun har efterladt.

- Mor og jeg slikker stadig vores sår. Men vi har hinanden og ved begge, at Momse holder øje med os og viser sig, når vi har mest brug for det. Men hold op, hvor jeg savner hende, og der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på hende eller snakker lidt med hende, slutter Nadialine.

Momse ville være fyldt 75 på fredag den 29. juli, så her samles familien og opfylder Momses sidste ønske, når hendes aske skal spredes ud over vandet.

LÆS OGSÅ: Nadialine kæmper mod alkohol

LÆS OGSÅ: Husker du de vildeste 'Paradise'-exits?

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.