Nadialine ægrer sig over nederlag
Torsdag aften tonede realityprinsessen atter frem på tv, men denne gang sammen med kæresten.
Sammen med andre kendispar skulle Nadialine, sammen med musikerkæresten Maryann Cotton, torsdag aften, gamble om sin mands evner i tv-programmet 'Min mand kan'. I spillet skal man byde ind til de konkurrencer, man mener, at ens mand kan klare. Noget hun klarede til UG, indtil noget gik galt. For bedst som parret havde lagt i spidsen, røg de ud lige inden finalen. Et nederlag der ægrer Nadialine grænseløst.
- Det var super sjovt og jeg spillede faktisk skide godt igennem hele spillet og lå kun som nummer et og to. Da runden så kommer, hvor en bil skal fyldes op med campingting på to minutter, kan jeg reelt ikke se, hvor meget plads der er, og det er der, det går galt for os, forklarer hun til Realityportalen.dk.
Nadialine byder ind til opgaven, men vælger at trække sig.
- Jeg byder selvfølgelig med, men begynder at tvivle på, om det kan lade sig gøre. Så jeg fejlvurderer situationen og står over, hvilket jeg siden optagelserne har fortrudt, for det var simpelthen det dummeste, fortæller en ærgerlig Nadialine.
LÆS OGSÅ: Nadialine: Jeg er intet uden mine læsere
Finalepladsen røg
Den smukke paradisos fejlvurdering kostede altså parrets finaleplads, som ellers havde været sikret gennem hele spillet.
- Jeg skulle bare have smidt min mand ud i opgaven, for om vi havde klaret opgaven eller ej, var vi kommet i finalen, fordi vi havde flere point end Silas (red. Holst og gemalen Johannes). Det var så dumt, men skide sjovt, siger realitybaben.
LÆS OGSÅ: Nadialine gør op med fortiden
Gjorde det for oplevelsen
Vinderne af konkurrencen, som endte med at blive Laura Drasbæk og Lasse Spang Olsen, kunne ikke kun gå derfra med æren, men altså også 50.000 kroner. Præmien var dog bare en biting, og altså ikke det, der sendte Nadialine og manden i kamp.
- Vi havde egentlig ikke snakket om præmien på de 50.000 kroner. Vi var med, fordi vi synes, det var sjovt, og hvis vi vandt, er jeg sikker på, vi nok var enige om at tage til USA. Men vi tabte jo ikke noget ved at være med, slutter Nadialine.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.