MTV-reality hitter blandt unge
MTV har i 2013 haft sit bedste år nogensinde siden lanceringen af den danske kanal i 2005. Både seerandel og tidsforbrug er steget – og det er især reality, der hitter.
Til trods for, at Danmark har fået endnu flere ungdomskanaler end hidtil, så viser en undersøgelse, at gode gamle MTV fortsat var de unges foretrukne tv-kanal i 2013.
Og noget tyder på, at det skyldes især realityserier. 'Geordie Shore', 'Teen Mom' og 'Catfish' er nemlig blandt de mest populære programmer på MTV .
- Realityserierne er fortsat utrolig populære blandt de unge seere, men vi har også succes med vores scriptede ungdomsserier som eksempelvis ”Awkward”. Når unge seere bruger så lang tid på kanalen, er der ingen tvivl om, at vi har ramt rigtigt, siger Kenneth Kristensen, VP Content & Programming MTV Northern Europe i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Nyt realityporgram på MTV
Solidt tag i de unge
Det kan være svært at tro på, men det er kun på MTV, at seerne er rigtig unge. En måling fra Gallup viser, at en MTV-seer i gennemsnit er 25 år, mens seerne på de øvrige ungdomskanaler i Danmark, såsom 7’eren, DR3 og TV2 Zulu, har en gennemsnitlig alder på 33-43 år.
Næsten halvdelen af MTV’s seere er mellem 15 og 24 år og det er noget, som MTV Danmark er opmærksomme på.
- Det har altid været vigtigt for MTV at udvikle sig i takt med vores målgruppe samt at sætte nye standarder og fortsat udvikle nyt indhold, der er relevant for dem. Det er grunden til vores succes i 2013, siger Kenneth Kristensen.
LÆS OGSÅ: ‘Geordie Shore’ præsenterer ny pige: Marnie Simpson
Pigerne bruger en time om dagen på Reality
MTV lancerede den moderne realitygenre i 1992, og siden da er formatet konstant blevet videreudviklet til nye succeser som ”Jackass”, ”the Osbournes”, ”The Hills” og ”Jersey Shore”.
Og det er noget de unge vil have.
Tal fra Gallup viser, at MTV Danmark i 2013 kom ud med en rekordhøj seerandel blandt de 15-24 årige. Samtidig bruger de unge mænd i gennemsnit 52 minutter om dagen på at se MTV, mens pigerne er helt oppe på 63 minutter hver dag.
Om 2014 bliver lige så godt et år, vil tiden kun vise.
LÆS OGSÅ: Geordie Shore-drengene: Reality-tv er ikke lutter lagkage
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.