Mr. Paradise vender tilbage på skærmen
Om få dage kan du gense en tidligere 'Paradise'-hunk, når han skal være med i et nyt program.
Da 'Paradise Hotel' sæson 11 sidste år blev sendt, var det Kasper Henriksen, som løb med den famøse titel Mr. Paradise. Sidenhen er der sket en hel del med den veltrænede Farum-fyr, der har skiftet det vilde ungdomsliv ud med "villa, Volvo og vovse". Kasper er nemlig flyttet til Hellerup med kæresten, har fået sig en Audi og ikke mindst en hund. Derudover er han gået all in på jobbet som ejendomsmægler.
Tv-karrieren er dog endnu ikke helt slut, da Kasper på lørdag vender tilbage på skærmen. Denne gang på DR 2 Temalørdag om mænd, hår og forfængelighed.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Sådan så Mr. Paradise ud som ung
- Jeg har takket pænt nej til alt reality, men da Sigurd fra Taxaquizzen så kommer på banen, kunne jeg ikke sige nej. Jeg synes, at han er hamrende sjov, og det er kun ét enkelt afsnit, jeg skal være med i. Samtidig handler det om danske mænd og deres udseende, så den lå lige til højrebenet, siger Kasper til Realityportalen.dk og fortsætter:
- At gå fra bedste sendetid på TV 3 til Temalørdag på DR2, det siger vel også meget godt noget om, hvor jeg er i mit liv i dag. Jeg fortryder slet ikke mit ophold på 'Paradise', men jeg synes også, at det er vigtigt at komme videre og sætte sig nye mål og drømme.
Kasper har endnu ikke set klip fra programmet eller mødt de andre mænd, så han glæder sig meget til at se Temalørdag rulle over skærmen på lørdag klokken 20.01 på DR 2.
Se billeder af Kasper H øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Kasper H afslører: Jeg er blevet far
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sådan får du fingrene i Kasper H
LÆS OGSÅ: Kasper H og Isabella taler ud om stort nederlag
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.