Morten om kærligheden: Sådan er min drømmekvinde
Den 26-årige ’X Factor’-finalist definerer her sin drømmekvinde, og han er også klar til at få børn.
Morten Nørgaard har i ’X Factor’-forløbet undergået en meget positiv forvandling fra en lidt passiv tilværelse som gamer foran computeren til en sand musikstjerne, som kvindehjerter banker for, når han uge efter uge har kæmpet sig frem til sejren i Danmarks største underholdningsshow.
Den arbejdsløse automatiktekniker har fået mange oplevelser og høstet erfaringer samtidig med, at han selv har gennemført en livsstilsændring til mere motion og sundere kost. Så nu er Morten Nørgaard klar til at tage sit næste afgørende skridt: Single-manden vil gerne have en kæreste og stifte familie.
LÆS OGSÅ: Mortens søstre jubler efter 'X Factor'-sejr: Nu har han mod på livet
– Det ville da være dejligt. Hun skal gerne være sød, rar og have en god humor. Jeg drømmer om to børn, siger 26-årige Morten Nørgaard til Realityportalen.dk.
I første omgang skal Morten dog i gang med at udleve sin musikalske drøm, efter han vandt 'X Factor'-finalen. Med titlen som årets vinder følger nemlig et samarbejde med den verdenskendte producer Dallas Austin, der blandt andet har arbejdet sammen med Michael Jackson, Madonna og Gwen Stefani, samt et træningsforløb med Helene Hørlyck, der blandt andet er vokalcoach for ‘One Direction’.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘X Factor’ vender tilbage med ny sæson
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer: Morten er tusind timer bagud
SE BILLEDERNE: ‘X Factor’-Morten har smidt 13 kilo
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.