Mor Britta: Jeg har tabt 20 kilo
Malou Stellas mor er glad og tilfreds, for hun er langt om længe kommet de overflødige kilo til livs.
Mor Britta, kendt som Malou Stellas mor i programmerne 'De unge mødre' og 'Mig og min mor', har længe været træt af de overflødige kilo, som de senere år har sat sig. Hun har endda flere gange forsøgt at tabe sig, men uden held. Men denne gang er det lykkedes den hårdtkæmpende mor at tabe 20 kilo.
-Jeg har tabt de 15 kilo ved at tænke over, hvad jeg spiser, de sidste fem kilo er røget grundet stress, siger Britta til Realityportalen.dk og tilføjer:
-Jeg har altid været slank, og det ville jeg bare gerne være igen. Så nu er det rart at mærke, jeg er blevet lettere.
LÆS OGSÅ: Amalie: Køb min brudekjole
Var ked af sin krop
Britta har aldrig været stor, derfor var det ekstra hårdt for hende pludselig at erkende, at der var røget adskillige kilo på sidebenene.
-Jeg havde det ikke godt med mig selv og min krop. Jeg kunne godt mærke, jeg var blevet tungere, og den følelse brød jeg mig bestemt ikke om, fortæller hun og tilføjer, at vægttabet er sket gradvist over en lang periode.
Ifølge Britta, har hun ikke gjort det store for at tabe sig, men hun har bare brugt sin sunde fornuft.
-Jeg er hverken den store "sodavandsdrikker" eller store "kagespiser", så det var ikke der, problemet lå, siger hun og fortsætter:
-Jeg begyndte bare at spise mindre. Og så spiser jeg generelt flere små måltider og mere grønt.
LÆS OGSÅ: Malou Stellas lillesøster har født
Ikke fanatisk
Britta har hele tiden sagt til sig selv, at det ikke skulle tage overhånd at leve sundt, for der skal være plads til en sød sag i ny og næ.
-Jeg har hele tiden bare tænkt mig om, når jeg skulle putte noget i munden. Men jeg er ikke fantastisk, siger hun.
Maden kan som bekendt sjældent stå alene, når man gerne vil tabe sig. Så Britta har også dyrket motion.
-Jeg har cyklet masser af ture og gået en del, siger hun.
LÆS OGSÅ: Derfor stoppede Malou Stella sin tv-karriere
Gemmer sig ikke længere væk
Tidligere var Britta ikke meget for at vise sin figur frem, men det har ændret sig.
-Jeg gemte mig altid væk i store og lange trøjer. Men det gør jeg ikke mere. Jeg har fået det langt bedre med min krop, og det er dejligt, siger Britta og tilføjer:
-Men jeg vil aldrig blive så stor igen, så jeg er meget opmærksom på ikke at falde tilbage i det dårlige mønster.
Britta råder derfor andre kvinder til at gå i gang med det samme. For ifølge Britta, så går det hurtigt med at vænne sig til den sundere livsstil, hvis man gør det hele med måde.
Se 'De unge mødre' i aften klokken 21.00 på Kanal 4.
KNÆK CANCER sammen med realityportalen.dk. Se hvordan HER.
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard: Ikke mere tv
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser