Mopper imponerer lægerne: Jeg vil blive 98!
Både lægerne, Linse og Mikkel var i tvivl, men Mopper har vist dem, at hun er stærkere, end de alle troede.
Det er en måned siden, at Linse stod frem offentligt og fortalte, at Mopper er alvorligt syg. I den nye sæson af 'Familien fra Bryggen' kan man følge noget af Moppers sygdomsforløb, og i aften er der bedring at spore.
- Mopper er jo betydeligt stærkere, end lægerne troede. Jeg vidste godt, at hun var stærk, og det vidste min bror også godt. Men det er kommet bag på lægerne, de er meget imponerede, og de er meget glade for at se, hvad vej det går for hende. Jeg må også sige, at min bror og jeg var i tvivl på et tidspunkt, fortæller Linse ærligt og fortsætter:
- Hun har taget røven på os alle sammen og virkelig kommet op ad stien, bare at have hende i sådan en god bedring, fantastisk.
Mopper er til trods for sin sonde begyndt at tage lidt på, og hun spiser da også godt, da Linse kommer med kage i aftenens afsnit - men hvad endnu vigtigere er, så har hun tilsyneladende bevaret sit gode humør og laver en klassisk Mopper, da hun pludselig hiver sit "bryst" ud og lægger op på bordet. Se det sjove klip herunder:
LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor afslører vi ikke, hvad Mopper fejler
LÆS OGSÅ: Linse om Moppers sygdom: Didde har været en kæmpe støtte
LÆS OGSÅ: Geggo om syg Mopper: Hun er gladere nu, end hun har været længe
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.