Foto: TV3

Monique: 'Robinson' er mudderkastning

'Paradise'-vinderen anno 2015 troede, der ville være færre skænderier og højtråbende personligheder i 'Robinson' sammenlignet med 'Paradise Hotel'.

Hvis man som en hårdkogt 'Robinson'-deltager peger fingre af de festglade paradisoer i Mexico, som lystigt smider den ene skideballe efter den anden i hovedet på hinanden, og to og to hvisker og tisker i hjørnerne, så kan man godt pakke sine fordomme væk.

'Robinson' er nemlig ikke spor anderledes, når det handler om at svine hinanden til, fortæller Monique von Appen på sin blog. Monique taler af erfaring, for hun har vundet dette års 'Paradise Hotel' og er lige nu med i det cast, som kæmper for overlevelse på en øde ø.

- Det hele handler om at svine hinanden til. Den, der råber højest, bliver set mest. Når jeg sidder og ser programmet, så krummer jeg virkelig tæer over nogle af deltagerne. Deres holdninger og synspunkter på deres hold, det er jo til at lukke op at skide i, skriver hun på bloggen.

Indlægget kom i kølvandet på, at Jørn blev stemt ud af dette års 'Robinson Ekspedition' og efterfølgende langede ud efter sin meddeltagere, som han kaldte tabere.

LÆS OGSÅ: Monique: Det flød med slikpapir i 'Robinson'

Man skal ikke kritisere andre på sociale medier

Facebook, Instagram og blogs er efterhånden blevet hvermandseje. De sociale medier er ideelle, når man vil favne sine modtagere og drage dem ind i ens verden, men samtidig kan det skabe problemer, når medierne bliver brugt som angreb mod andre. Monique synes, det er i orden at lade sine frustrationer skinne igennem på eksempelvis Facebook, men kun til en vis grad.

- I forhold til andre deltagere er det ikke i orden. Jeg synes i bund og grund ikke, det er i orden, men lige nu har jeg jo gjort det selv, siger hun.

Selvom Jørn valgte at kalde de andre beboere på Hold Syd for tabere, så oplevede Monique et godt sammenhold på øen.

- Jeg ved virkelig ikke, hvorfor Jørn udtalte sig negativt om Hold Syd. Måske følte han sig udenfor. Mit forhold til de andre deltagere er fint nok, nogen snakker man mere med end andre.

Selvom 'Paradise Hotel'-vinderen anno 2015 sammenligner skænderierne i Mexico og Filippinerne, så kan hendes opførsel i de to programmer slet ikke sammenlignes.

- Min opførsel er så stille og rolig. Det er jo næsten dejligt at se, griner hun.

LÆS OGSÅ: Mark og Monique: Vi skændtes på 'Robinson'

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendis.