Mohammeds vej til 'Den store bagedyst': Lige ved og næsten i tre år

Tredje gang var lykkens gang for Mohammed i 'Den store bagedyst'.

Mohammed blev den første deltager, der måtte forlade den femte sæson af 'Den store bagedyst', og selvom det var bittert, så var han glad for, at han var med, for hans vej til programmet har ikke været nem.

- Jeg søgte allerede ved sæson tre, da Tobias vandt, der var jeg med ham til slutcastinge og mødte Mette Blomsterberg, og der var kun 20 deltagere tilbage, fortæller Mohammed til Realityportalen.dk.

Han meldte sig til efter at være blevet presset af en kollega, og så begyndte han at se sæson 2, hvor Anne Mette Voss vandt, og fik blod på tanden.

LÆS OGSÅ: Mohammed ude af 'Bagedysten': Det var det værste mareridt

Skulle have været med i sæson 4

Mohammed blev dog valgt fra i sæson 3, men han søgte igen i sæson 4, hvor han kom og var rigtig kæk, fordi han var nået så langt sæsonen før. Derfor fik han et chok, da han røg ud allerede efter den første casting. Derefter rejste han til London på orlov med sin kone.

- Jeg havde fået ny firma telefon, og så prøvede DR at komme i kontakt med mig, og det opdagede jeg ikke, for det var på mit gamle nummer. De prøvede alt muligt, og til sidst opdagede jeg, at der lå en besked på min facebook under andet, og det opdagede jeg en uge efter, den var sendt, og så ringede jeg, og de sagde, at der var en, der havde meldt fra til programmet, og de tænkte på mig som den første. Men fordi der var gået en uge, så havde de fundet en anden, fortæller Mohammed.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Det sker der med kagerne fra 'Den store bagedyst'

Blev vraget igen

Da skuffelsen over endnu engang ikke at være kommet med i programmet havde lagt sig, begyndte han at bage og øve sig til næste sæson. Da det så var tid til at søge igen, blev han inviteret til casting. Men efter han havde præsenteret sig selv, blev han valgt fra igen.

Forvirringen var stor, og han havde mere eller mindre opgivet drømmen, da DR ringede til ham i april måned og fortalte, at en deltager igen var sprunget fra, og de ville gerne have ham med i programmet. På det tidspunkt var der kun én uge, til optagelserne gik i gang, men Mohammed sagde ikke nej, for det havde været hans drøm længe, og nu var tredje gang lykkens gang.

Drømmen blev dog kort, for Mohammed røg ud af 'Den store bagedyst' som den første i denne sæson efter utallige uheld, hvor især en cheesecake, som dommerne nægtede at smage på, står klart i hans erindring.

Se det store galleri af alle Mohammeds kager øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: BAKING NEWS: Sådan bliver 500 ansøgere til 10 deltagere

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.