Miss Paradise: Jeg er sindssygt glad

Malene vandt titlen som Miss Paradise, og det havde hun ikke regnet med.

Talent, privatfest, catwalk og foto. 'Paradise'-pigerne har shinet og vist fyrene deres kreative sider. Men specielt én af pigerne har skilt sig ud fra mængden.

Malene løb nemlig med titlen som Miss Paradise 2014. En titel, som hun ikke havde forventet at vinde.

- Jeg er en pige uden nogen form for selvtillid, så det betyder jo alverden at vinde. Jeg på ingen måde havde regnet eller bare troet, at jeg ville og kunne vinde Miss Paradise, siger en lykkelig Malene til Realityportalen.dk og understreger:

- Så jeg er sindssyg glad og virkelig stolt af mig selv. Det er jo en titel, som alle piger gerne vil vinde, og den vandt jeg. Så jeg er ubeskrivelig glad.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Sascha: Sådan går min graviditet

Var mig selv

Selvom Malenes billede, ifølge hende selv, var det værste billede, der længe var blevet taget af hende, så har hun en god ide om, hvorfor hun vandt.

- Jeg tror, at jeg vandt, fordi jeg var 100 procent mig selv. Jeg var ikke for dullet i alle mine ting, og det handlede ikke kun om kys, sex og flirt. Mit show var lavet, så folk kunne grine af det og mig, fortæller hun og tænker tilbage på den badehat, som hun havde på, da hun underholdt fyrene med sit show.

Privatfesten blev også holdt på en måde, hvor alle kunne være med.

- Den var meget stille og rolig og gik som planlagt. Der skulle nemlig bare fyldes godt med sprut på drengene, så de andre piger burde egentligt takke mig, eftersom det gjorde, at fyrene helt sikkert var i lidt bedre og sjovere humør, da de gik videre til de andres privatfester.

LÆS OGSÅ: Christian og Malene afslører: Så godt kender vi hinanden

Amanda var en stærk konkurrent

Der blev kæmpet bragt om titlen blandt pigerne, der alle leverede en solid indsats. Amanda var blandt Malenes favoritter til at vinde titlen som Miss Paradise.

- Amandas billede var jo sindssygt flot, og hendes show viste, at hun havde styr på, hvad hun lavede. Og hun lavede det med en enorm selvtillid, og det, synes jeg, var flot, lyder det fra Malene.

Men selvom Amanda gjorde det godt i konkurrencen, så blev det altså Malene, som vandt den eftertragtede titel i den tiende sæson af 'Paradise Hotel'.

LÆS OGSÅ: Danny pisse skuffet: TV3 ville have mig ud

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.