Mirah er ude af 'Topmodel': Jeg havde regnet med det
Der var ikke rigtigt noget, der gik Mirahs vej i aftenens afsnit af 'Danmarks Næste Topmodel'.
15-årige Mirah fra Randers måtte i aftenens afsnit af 'Danmarks næste Topmodel' se sig nødsaget til at forlade programmet.
- Jeg havde faktisk regnet med det. Burlesque-shootet gik rigtigt dårligt for mig. Dommerne sagde, at jeg lignede en draqequeen, fordi min kæbe så kæmpestor ud, siger ugens udstemte Mirah til Realityportalen.dk.
Hun forklarer samtidig, at hun ikke har noget problem med dommernes hårde kritik, da hun godt selv kunne se, at hendes billede ikke var blandt de bedste. Men selvom kritikken var berettiget, indrømmer den unge pige, at det stadigvæk er en smule hårdt.
SE OGSÅ: 'Topmodel'-pigernes makeover
Dårlig challenge
Realityportalen.dk talte med Mirah umiddelbart efter pigerne var færdige med sæsonens første challenge, der bestod i at gå til en casting. Allerede her havde ugens udstemte en dårlig fornemmelse.
- Jeg synes faktisk, at det gik rigtig dårligt for mig. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, så casterne bombarderede mig med spørgsmål, som jeg heller ikke rigtig kunne svare på. De spurgte mig, om jeg var en trendy pige. Jeg svarede bare, ja ja, jeg er trendy. Jeg er overhovedet ikke trendy, går slet ikke op i mode og den slags, men det skal man vel svare, sagde Mirah efter castingen.
Derfor havde det samlet set været en uge med halve præstationer, der tilsammen gjorde, at Mirah måtte forlade denne omgang af 'Danmarks Næste Topmodel'.
SE OGSÅ: Aftenens photoshoot: Burlesque
Skal ikke være model
Selvom Mirah var blandt de smukke 'Topmodel'-piger, så føler hun ikke trangen til at forfølge en karriere som model, nu hvor hun er ude af programmet.
- Dommerne sagde til mig, at de godt kunne mærke, at jeg ikke brændte hundrede procent for det, og det har de jo nok ret i. Jeg har ikke tænkte mig at arbejde som model, lige nu er mit fokus på at starte i gymnasiet, hvor jeg skal læse på en international linje. Jeg vil også rigtigt gerne ud at se verden efter det.
Selvom drømmen om modelkarriere ikke har været det største ønske, har 'Topmodel' alligevel budt på en lang række fede og uforglemmelige oplevelser.
- Jeg er blevet rigtigt tætte med Lu og Mille, men jeg kommer til at savne dem alle sammen. Også alle folkene omkring programmet. Jeg har mødt en masse rigtigt fede mennesker, og det var faktisk bare rigtigt fedt at være med, slutter Mirah.
Husk at pigernes blå bøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.