Mini: Jeg er ikke høj nok til 'Topmodel'
Mini mener, at hendes højde har været en afgørende faktor for, at hun ikke nåede finalen i 'Danmarks Næste Topmodel'.
Der er en grund til, at Mini bliver kaldt Mini. Hun har, modsat de andre piger, hele tiden skulle kæmpe en smule ekstra for at kompensere for de manglende centimetre i højden. Derfor måtte Mini forlade 'Danmarks Næste Topmodel' blot en uge før finalen.
- Det er selvfølgeligt mega ærgerligt at ryge ud så tæt på finalen. Det havde da været blæret at sige, at jeg kom i top tre og ikke på en delt fjerdeplads, men på den anden side, er jeg også mega stolt over, at jeg nåede så langt, siger Mini til Realityportalen.dk, der rigtigt hedder Mira.
SE OGSÅ: Aftenens beauty-shoot
Ikke en topmodel
Ugen inden Mini måtte tage afsked med dommerne og de resterende piger, stod hun i farezonen sammen med Mollie. Allerede der fik hun en fornemmelse af, at hun nok ikke nåede finalen.
- Da jeg stod sammen med Mollie, fortalte dommerne, at de ikke mente, at jeg var en topmodel. Og det skyldtes, at jeg simpelthen ikke er høj nok, fortæller Mini, der samtidig mener, at hun stadig har lært en masse, som hun kan tage med videre.
- Altså, jeg har lært så meget i det her forløb. Jeg har lært ikke at overdrive poseringer, og at jeg faktisk er rigtigt god, når jeg er naturlig. Jeg har heller aldrig tænkt, at man ikke kunne blive model, bare fordi man ikke er mega høj. Derfor har jeg helt sikkert også en plan om at arbejde videre.
LÆS OGSÅ: 'Topmodel'-Mollie: Jeg skal hjem og øve foran spejlet
Det bedste foto
- Det var virkeligt fedt at vinde et shoot. Jeg vandt et shoot, hvor jeg skulle ligge sammen med en eller anden fyr, mens Miss J. Alexander gav kritik. Det var faktisk lidt pinligt, men også fedt, fortæller Mini glad.
Generelt har den samlede oplevelse været meget lærerig for Mini.
- Jeg synes, at det har været vildt spændende at være med backstage på det hele. Jeg har set, hvor meget energi, der bliver lagt i produktionen - og det gælder egentligt både selve programmet og de enkelte fotoshoots, siger hun.
Nu hvor 'Topmodel' er overstået, vil Mini bruge sin tid på at gøre niende klasse færdig, men derefter kan hun ikke sige med sikkerhed, hvad der skal ske. Men måske vil hun prøve at arbejde som model.
Husk at pigernes blå bøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.