'Mig og min mor'-Victoriah og mor-Zanne er genforenet

Efter fem måneders adskillelse er Victoriah og Zanne endelig sammen igen.

Victoriah Bonita Bech og hendes mor Zanne fra 'Mig og min mor' har tidligere været vant til at følges ad i tykt og tyndt. Efter Victoriah valgte at flytte til Los Angeles og forfølge sin drøm om en Hollywood-karriere, har det dog været svært for mor og datter at ses så ofte. Nu forenes de dog over sommeren.

- Mor-Zanne er tilbage i Los Angeles! Jeg har ikke set min mor i omkring fem måneder, så det føles SÅ godt at have hende tilbage, skriver Victoriah på sin blog og fortsætter:

- Hun troede, at hun skulle tage en taxi hjem, fordi jeg har solgt min gamle bil, men istedet overraskede vi hende i lufthavnen i min spritnye Mercedes. Begge mine behårede babyer Albert Einstein og Daisy var med. De havde matchende sejler-outfits på, som de har fået fra seneste foto-shoot.

Mor-Zanne bliver i Los Angeles sammen med Victoriah hele sommeren.

LÆS OGSÅ: Mor-Zanne: Jeg har forbudt Victoriah at gå i skole

LÆS OGSÅ: Husker du Victoriah fra ‘Mig og min mor’?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.