'Mig og min mor'-stjerne om ny kæreste: Derfor faldt vi for hinanden
Victoriah svæver på en lyserød sky i Los Angeles.
- Ja, det er rigtigt, at jeg har fået en kæreste, bekræfter 'Mig og min mor'-stjernen overfor Realityportalen.dk og tilføjer:
- Han hedder Redmen, men vi kalder ham Red eller "den røde".
LÆS OGSÅ: Bryllupsplaner: Pernille Nygaard skal giftes
Nøjes med "The Babies"
Parret mødte hinanden gennem fælles venner, men faktisk havde de blot behøvet at stikke hovedet ind til naboen for at låne sukker. Victoriah og Red bor nemlig dør om dør, men det havde de ingen anelse om.
De startede med at ses i maj sidste år, men hvornår de besluttede sig for at danne par, ved Victoriah ikke. Én ting ved hun dog. De er faldet for hinanden.
- Jeg tror, det er kombinationen af at være bedste venner og så være rigtig tiltrukket af hinanden. Og så bliver vi aldrig trætte af at hænge ud, fortæller hun.
Selvom parret ikke kan få nok af hinanden, så bor de endnu hver for sig, og børn har de heller ikke i tankerne.
- Lige nu nøjes vi med "The Babies", som vi kalder hundene Albert Einstein og Daisy Duke. To hunde er næsten som at have et barn, siger Victoriah med et smil.
LÆS OGSÅ: Irina: Sådan har jeg tabt mig
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.