'Mig og min mor'-Simone: Her er min dag
Bogense-pigerne har i mange år haft en helt særlig dag - nemlig 'Simones dag'.
Året er fyldt med diverse højtider og mærkedage. Kærligheden har sin egen dag, ligesom religiøse højtider også indtager en plads i kalenderen for særlige dage. I Bogense har man tilføjet endnu en dag, som nok ikke er så kendt i resten af landet. Det er nemlig 'Simones dag'.
- Jamen, det startede for mange år siden, hvor jeg syntes, at det var for dårligt, at der var mors dag og fars dag. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der ikke var noget, der hed barnets dag. Så sagde min mor, at vi kunne lave en 'Simones dag'. Og det har vi så haft lige siden, fortæller Simone til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Simone: Mor kunne være død
I år er speciel
Dagen går i sin enkelthed ud på, at Simone er i centrum og bliver forkælet. I årenes løb har dagene budt på forskellige ting, og da pengene altid har været små, så har mor Bettina været kreativ. I år er tingene dog anderledes, for Bettina har sparet penge op, så Simone kan shoppe nyt tøj. Simone ville dog ikke tage imod alle pengene selv.
- Jeg blev selvfølgelig glad, men jeg tænkte også, at det var mange penge for hende lige at bruge. Så jeg blev ved med at sige, at hun også skulle finde noget, siger Simone og fortsætter:
- Det blev lidt en kamp, dog på den gode måde, at få hende til at finde noget, men det lykkedes, siger Simone glad.
LÆS OGSÅ: Zentropa Film har spottet Joy
Penge er ikke alt
Selv om Simone ikke har levet i sus og dus, så gør hun det klart, at hun bestemt ikke er vokset op som fattig. Den smukke pige har nemlig altid haft masser af kærlighed i sit liv.
- Jeg har som sådan aldrig manglet penge. Vi har dog aldrig været rige eller kunnet rejse på sommerferie hvert år, men jeg har altid fået det meste af det, som jeg pegede på. Men jeg har aldrig gået op i penge, og jeg har altid lært, at penge ikke giver kærlighed, fortæller den smukke pige.
Til trods for, at der ikke er plads til en årlig sommerferie, så mener Simone absolut ikke, at de er fattige.
- Jeg tror ikke, at man kan sige, at vi er fattige. Vi har mad hver dag, tøj vi kan tage på og et sted at bo, der er fyldt med kærlighed. Hvor mange ville ikke give alt for det? spørger hun.
LÆS OGSÅ: Malou Stella: Folk burde skamme sig
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.