'Mig og min mor'-Peter vil skaffe penge med foredrag

Den søde Peter fra 'Mig og min mor' har sagt ja til at holde et foredrag, hvor overskuddet går ubeskåret til Neurocenter Hammel.

Det er ingen hemmelighed, at Peter Broberg fra 'Mig og min mor' er en god dreng. Og hvor de fleste fyre på hans alder forsøger at skrabe penge sammen til rejser, fester eller nyt tøj, så har Peter et helt mål for øje. Han har nemlig, i samarbejde med 'Ladies Circle i Tarm', stablet et foredrag på benene, som skal skaffe penge til Neurocenter Hammel.

Foredraget hedder 'Kender kærlighed køn', og det bliver holdt tirsdag d. 15. januar. Her vil Peter dele sit syn på livet som ung homoseksuel i dagens Danmark, samt bidrage med personlige anekdoter om livets op og nedture. Kort sagt er det et foredrag, som sætter fokus på livets største gave, nemlig kærligheden.

- Jeg vil fortælle private historier, om familiemedlemmer som slog hånden af mig, venner som vendte mig ryggen, gamle damer som råbte af mig i Brugsen og hvordan mine søskende kom grædende hjem fra skolen. Mit budskab denne aften vil være ganske klar, alle har ret til et liv med kærlighed, hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert, og i sidste ende, hvis folk forlanger at jeg skal leve et liv uden kærlighed, er de så klar til det selv? Lyder det fra Peter.

'Ladies Circle Tarm' støtter Neurocenter Hammel og ville gerne have en lokal kendis til at holde et foredrag, som kunne rykke folks grænser.

LÆS OGSÅ: Peter elsker at være mors dreng

Vil rykke ved folks fordomme

Til trods for sine kun 23 år, så er Peter allerede en erfaren foredragsholder. Han har nemlig holdt foredrag de sidste fire år, han nægter nemlig at acceptere, at folk og især de helt unge mennesker har fordomme om homoseksualitet.

- Håbet er selvfølgelig at nå indtil kernen og ændre unges syn på homoseksuelle, er det i virkeligheden så forbudt og ulækkert som mange måske tror? På den front har jeg haft mulighed for at "pille" ved folks mentale tankegang og forhånbentlig flyttet deres overbevisning, fortæller han og fortsætter.

- Siden da er meget sket, jeg fik sidste år muligheden for at holde et stort foredrag ved et arrangement kaldet "te til damer", har mødte 400 kvinder op, og tro mig, der blev rykket ved en fordom eller to.

LÆS OGSÅ: Mia er vred på SBS TV 

Ullykke i Præstø satte spor i Peter

Ved foredraget midt i januar er det endnu engang kærlighed mellem folk af samme køn, der er på programmet, men denne gang er der også et andet formål. Her vil Peter nemlig skaffe penge til et formål, som ligger tæt på hans eget hjerte.

- Jeg vil gerne være med til at støtte 'Ladies Circles' indsamling til Neurocenter Hammel. Ulykke med efterskoleeleverne satte store spor i mig (I Præstø Fjord i februar 2011, red.) Ligeledes belyser det, at der er vigtigere ting at bruge energi på, end hatecrimes om seksualitet, det handler om at tage kampen op og vise det gode forbillede, det forsøger jeg at gøre her, slutter Peter.

Du kan læse mere om foredraget og købe billetter her. Billetterne koster 100 kroner, og overskuddet går ubeskåret til neurocentret.  Så hvis du gerne vil møde Peter og støtte et godt formål, er chancen der nu.

Ellers kan i glæde jer til foråret, hvor Peter og hans mor endnu engang er med i 'Mig og min mor', og det bliver vildt, lover den gæve jyde med hjertet på rette sted.

LÆS OGSÅ: Sand TV måtte have Joy og Mia for enhver pris

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.