'Mig og min mor'-Nadialine: Sådan går det i dag

Der er sket en hel del med reality-deltageren, siden vi sidst så hende på skærmen.

Det er efterhånden længe siden, at vi har hørt noget til 31-årige Nadialine Von Bach, som har deltaget i både 'Paradise Hotel' og 'Mig og min mor'.

I marts mistede hun sin mormor, Momse, som også deltog i 'Mig og min mor', og det har taget hårdt på hende. Nu har hun dog besluttet sig for at komme videre.

- Det har været et rigtigt svært år for mig, hvor jeg har skullet samle mig selv op fra gulvet efter Momses død, acceptere tabet og finde ud af, hvordan jeg kom videre. Men livet GÅR videre, og så længe jeg kan holde fast i minderne i hjertet, er det okay. Momse viser sig en gang i mellem, og det varmer mit hjerte og gør det hele lidt nemmere, fortæller Nadialine, som har fået et endnu stærkere forhold til sin mor, Anja:

- Selvom vi ikke har Momse i vores trekløver, er vi rigtig gode til at tale om alle de gode minder og sjove stunder, vi har haft med hende. Hun vil altid være med os, og Momse ønsker ikke, at vi skal sidde og sørge, så vi griner og sætter pris på det, vi har. Men min mor og jeg er helt klart blevet stærkere sammen.

LÆS OGSÅ: Nadialine: Det er hårdt at leve uden Momse

LÆS OGSÅ: Nadialine: Derfor er jeg ikke med i ‘Mig og min mor’

Slut med sangkarrieren

Sidst, vi så noget til Nadialine i tv, var i 'Mig og min mor' sæson 4, som løb af stablen i 2013. Her drømte reality-baben om at blive sanger, men denne drøm er ikke længere i fokus.

- Jeg er blevet meget mere målrettet, selvsikker, selvironisk og ikke så bange for at springe ud i nye udfordringer, siden jeg var med i programmet. Jeg er heller ikke bange for ikke at være perfekt. Da jeg lavede 'Mig og min mor' ville jeg enormt gerne forfølge min drøm som sanger og arbejdede rigtig meget med min skræk for, hvad andre tænkte om mig, forklarer Nadialine og fortsætter:

- I dag har jeg succes med min blog, og jeg nyder at inspirere andre. Jeg synger stadig, men jeg lægger helt klart min energi der, hvor jeg har succes - nemlig i min blog. Jeg har blandt andet vundet en læserpris ved 'Modeblogprisen' her i Danmark, og jeg har været nomineret som en af de fem bedste internationale blogs af 'Vixen Magazine' i Norge.

Nadialine arbejder stort set fuldtid med sin blog, og hun har rejst en hel del i den forbindelse. De seneste måneder har hun været på Madeira, Fuerteventura, Filippinerne, i Tokyo og Marokko.

Følg Nadialine på bloggen HER.

LÆS OGSÅ: Nadialine kæmper mod alkohol

Se videoen: ‘Mig og min mor’-stjerne klar med ny sang

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.