'Mig og min mor'-Mia: Danske hjemløse lyver

Mor-Mia tror, at de danske hjemløse ønsker at skabe en modvilje mod romaerne.

Diskussionen om hjemløse på de danske gader og stræder er strammet til den sidste måneds tid, og en hastelov, der giver mulighed for at fængsle tiggere, som skaber utryghed i gadebilledet, i 14 dage, er blevet stemt igennem i Folketinget.

Mia K. Petersen, som er kendt fra Kanal 4-programmet 'Mig og min mor', har selv boet på gaden i flere år, og nu blander hun sig i debatten på sin Facebook-profil.

- Nu, hvor alle taler grimt om nogle af verdens fattigste medmennesker – romaerne blandt andre. Jeg vælger at svømme modsat. Det ligger mig fjernt at vade henover medmennesker, der i forvejen ligger ned, det er da noget af det nemmeste, tsk tsk, skriver hun på sin Facebook og uddyber overfor Realityportalen.dk:

- Jeg forstår ikke, at folk ikke kan tænke længere. Hvis romaerne synes, de har det godt her, når de sover på jorden eller i en skakt, hvor forfærdeligt må det så ikke være, det de kommer fra. Jeg har jo næsten været samme sted som dem, men jeg var i det mindste i mit eget land, de her folk er jo i et helt fremmed land, så det er værre, fastslår Mia.

LÆS OGSÅ: Hackere truer ‘Mig og min mor’-deltagere

Ifølge TV 2 oplever danske hjemløse, at romaerne kræver betaling for de gode sovepladser, blandt andet omkring Nørreport Station i København, men Mia køber ikke den historie.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at romaerne afpresser de danske hjemløse. Jeg tror, det er noget, de danske hjemløse har fundet på, fordi romaerne har fået lov til at sælge 'Hus Forbi'-avisen, og det er de virkelig trætte af. Så jeg tror, de danske hjemløse har fundet på historien for at få folk til at hade romaerne, fortæller hun.

Dengang Mia selv var hjemløs, var der ikke problemer de hjemløse imellem, men det betyder ikke, at det var nemmere at være hjemløs dengang.

- Jeg har set ikke-hjemløse, der har spraymalet hjemløse, der lå og sov på jorden. Æg og yoghurt var også meget almindeligt at smide ud over hjemløse dengang, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Husker du? ‘Mig og min mor’-stjerners møde med naturtoilettet

Jeg ville også stjæle

Mia kan godt forstå, at folk ser sig sure på hjemløse, hvis man har mistet en taske eller pung til langfingrede typer, men hun synes, man skal se det i et større perspektiv.

- Jeg ser det lidt som, at man mister noget dødt for, at noget levende kan få mad. Hvis det var mig, der var hjemløs og havde sultne børn, ville jeg også stjæle, hvis det var min eneste mulighed, fortæller hun.

Mia har sine faste romaere, som hun altid giver en smøg eller en tyver, skriver hun i Facebook-opslaget. For Mia ligger en stor del af problemet i, at man skærer alle hjemløse over en kam.

- Det er jo ikke alle hjemløse, der slås eller stjæler, det synes jeg altså, at vi glemmer, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Nadialine: Det næste skridt er børn

Mia, som også selv var misbruger, da hun boede på gaden, foreslår at man laver stof- og alkoholfrie-zoner, for eksempel på Christianhavns Torv i København, hvor der har været slagsmål mellem danske og udenlandske hjemløse.

- Det er jo fordi, folk er fulde, at de kommer op at slås. Man kunne for eksempel gøre ligesom i USA og forbyde folk at drikke alkohol på gaden, så ville der ikke blive så mange konflikter, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Se videoen: ‘Mig og min mor’-stjerne klar med ny sang

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Mia har fået nyt ansigt

I klippet herunder kan du se Mia prøve at vise datteren Joy hvordan livet var som hjemløs.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Joy forsvarer Amalie: Giv hende en chance

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.