Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig

'Vild med dans'-parret er sammen hele tiden, og der er sket noget med venskabet, som ellers var godt fra begyndelsen.

Mie Martha Moltke og Wafande havde et godt og solidt venskab lige fra de mødte hinanden, og det vil de blive ved med at have. Også når 'Vild med dans' engang slutter.

Men selv om der var god kemi fra begyndelsen, har venskabet alligevel udviklet sig. Det fortæller parret, efter de fredag aften har overlevet en omdans mod Asta og Faustix.

LÆS OGSÅ: Silas lagt for had: Overvejer at trække sig fra ‘Vild med dans’

- Vi har lært hinanden bedre og bedre at kende, for vi er jo sammen 24-7. Vi spiser en del morgenmad sammen og kører en masse rundt i bil og hører musik, for vi skal vælge en masse musik at danse til. Vi ses på vej til træning og på vej hjem fra træning. Så det er dejligt, fortæller Wafande til Realityportalen.

Der har efterhånden været en del rygter om, at Mie og Wafande skulle være gået hen og blevet kærester, men det er altså ren og skær venskab, slår de fast.

LÆS OGSÅ: Hård kritik af Silas og Nukâka: Nu taler de ud

Endnu en omdans

'Vild med dans'-systuen fik idéen til Wafandes farve- og mønsterrige sæt, som han meget gerne vil beholde - måske til brug efter 'Vild med dans'.  (Foto: Henrik R. Petersen.)
'Vild med dans'-systuen fik idéen til Wafandes farve- og mønsterrige sæt, som han meget gerne vil beholde - måske til brug efter 'Vild med dans'.  (Foto: Henrik R. Petersen.)

Det var ikke nyt for parret at stå i en omdans sidste fredag, for de har før oplevet at være i fare for at ryge ud af 'Vild med dans. Det gjorde de med deres street dance.

Senest var de i omdans i en samba, og det var faktisk en meget positiv oplevelse.

LÆS OGSÅ: Fra fake til naturlig: Nu sætter Türker ord på sin kærestes udseende

- Vi var meget bedre i omdansen, så det var en følelse af, at det var mega fedt, siger Mie.

Næste fredag skal de danse quickstep, og selvfølgelig overvejer de, hvad de kan gøre for at slippe for at danse to gange.

- Jeg tror bare, vi skal skrue mere op, og heldigvis lærer man jo mere uge for uge. Jeg har været igennem processen med min holdning nogle gange, så forhåbentlig kan jeg bruge det til at være lidt bedre i quiksteppen, siger Wafande.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Sådan kom jeg med i ‘Robinson’