Michelle om Fristet: Det skønneste eventyr

Selvom Michelle ikke vandt 'Fristet', så kommer hun hjem med minder og venner for livet.

Halvvejs inde i finaleugen i 'Fristet' måttet Michelle vinke farvel de lækre omgivelser i Thailand. Ærgerligt at være så tæt på, men som sædvanlig, tager hun det med et smil, og vender det til det positive.

- Selvom jeg ikke vinder eller tager imod nogen fristelser, så kommer jeg absolut ikke tomhændet hjem. Det har nemlig været det skønneste eventyr i mit liv, og jeg har minder og venner for livet, som altid vil have en speciel plads i mit hjerte, siger hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Fristet': Nu bliver det personligt

Vidste hun ville ryge ud

Da Fristet-finaledeltagerne blev præsenteret for udfordringen - hvem, der ville have lavet den største Fristet-tattoo - følte Michelle sig yderst udsat.

- Jeg vidste godt, at Christian var hjernedød nok til at få lavet en af de store tatoveringer. Og hvis han gjorde det, så vidste jeg, at valget ville havne på mig. Christian og jeg har nemlig altid haft nogle uoverensstemmelser, så mit eneste håb var, at en af de andre ville få lavet samme størrelse tattoo, siger hun.

Selv følte Michelle ikke, at hun havde en reel chance for at blive i huset, da hun valgte ikke at tage imod at få lavet en tatovering. Men det var ikke det værd for at blive.

- Det ville jeg aldrig gøre. For det første er der jo ikke plads på min krop, og for det andet vil jeg hellere ryge ud af Fristet end rende rundt med en giga-tatovering, hvor der står Fristet. Det ville fjerne alt femininitet omkring mig.

LÆS OGSÅ: Joanna er på hemmelig 'Fristet'-mission

Det var typisk Christian

Det ville have været taktisk klogt af Christian at smide en af drengene ud, da han dermed ville stå stærkere i en finale. Men det kunne han ikke, da han havde lovet Nicholai og Thomas, at de skulle til finalen sammen.

- Det er typisk Christian at lave aftaler med fyrene om ikke at stemme på hinanden - for han kan godt være lidt mandschauvinistisk til tider. Men jeg kan godt forstå hans valg, når han siger, at han ikke ville turde stå i en finale mod mig. For var jeg nået finalen, var jeg løbet med sejren, slår hun fast overfor Realityportalen.dk.

Michelle føler nemlig selv, at hun har det, der skulle til for at vinde Fristet. Hun er nemlig ikke bange for at tage imod sindssyge udfordringer, og derudover var hun god til at udtænke spillet.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-par skal giftes igen

Målet var finalen

Allerede inden Michelle trådte ind i Fristet-villaen, havde hun et mål. Finaleugen. Men selvom det var det ultimative mål, så havde hun ikke turdet håbe på, at det skulle lykkedes.

- Jeg er så stolt af at være nået så langt. Det har været en udviklingsrejse for mig personligt, hvor jeg har lært mine styrker og svagheder bedre at kende. Alt i alt fortryder jeg ingenting, fortæller hun.

Hun understreger dog, at hun gerne havde været beslutningen med hundene foruden og fortsætter.

- Jeg fortryder heller ikke mit brændemærke. Det er et minde, der fortæller en god historie - og det er faktisk blevet ret sejt at se på.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.