MGP-stjerne med i ‘Vild med dans’

I 2006 var han med i MGP, og siden har han gjort sig som stor sanger, men snart skal også danseskoene pudses.

Når 'Vild med dans' er tilbage den 10. september, så bliver det med en tidligere MGP-stjerne på dansegulvet. 26-årige sanger Jimilian fik sin debut, da han i 2006 medvirkede i MGP under navnet Lil' G med sangen 'Penge'.

- Jeg har fulgt med i 'Vild med dans', og jeg glæder mig til at mærke den stemning, de alle sammen taler om. Jeg er vant til at stå på en scene, men jeg er spændt på, hvordan det bliver at skulle danse i stedet for at synge. Jeg elsker musik og har rytmisk sans, men jeg har aldrig dyrket dans på den måde, og det vil jeg glæde mig til at lære, fortæller Jimilian.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang bekræfter deltagelse i ‘Vild med dans: Det er en barndomsdrøm

Se videoen herunder, hvor Jimilian er med i MGP.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er den nye ‘X Factor’-vært

Efter sin debut som MGP-sanger er det gået godt for Jimilian som sanger, og i dag er han et stort navn på de officielle hitlister. Jimilians debutalbum 'Mig og mig Selv' gik platin med hitsingler som 'Slem Igen' samt 'Damer På Lager' på albummet.

Hvem Jimilian skal danse med i det populære TV 2-program er endnu ikke offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Ung mor har fået fedmeoperation

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus om kæresten: Hun giver mig ro