Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen. (Foto: Henrik R. Petersen)

Merete Mærkedahl har et ønske til næste fredag

Merete Mærkedahl føler sig privilegeret i 'Vild med dans', hvor man kan vælge og vrage i kostumerummet, og hun har derfor allerede gjort sig tanker om den kommende fredag.

I gårsdagens 'Vild med dans' stod der cirkus på temaet, og alle danserne var klædt i fantastiske cirkus kostumer. Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen var begge klædt ud som cirkusdirektør.

- Det er sådan noget fantastisk italiensk uld, fortæller Merete til HER&NU og afbrydes af Thomas:

LÆS OGSÅ: Wafande og Mie ude af 'Vild med dans'

- Og der er stræk i, så det er helt vildt rart at have på, fortæller Thomas begejstret om gårsdagens kostume.

- Hver uge er vi utrolig privilegeret, at vi kan få lov til at få syet et nyt outfit. Det er jo fantastisk, og i sådan en uge som denne uge er det fedt at se, hvordan det kan udfolde sig på en ny måde.

LÆS OGSÅ: Derfor takkede Helle Thorning-Schmidt nej til 'Vild med dans'

Ønsker en 'rigtig' kjole

I næste uge har Merete et ønske til skrædderen, som betyder meget for hende.

- Jeg skal prøve at have en rigtig standardkjole på, fortæller Merete, og Thomas supplerer:

- Noget der minder om det, som de rigtige dansere har på. Der er bare forskel på 'Vild med dans' kjoler og de rigtige - både med fyld og skørt.

LÆS OGSÅ: Keld bekymret for Hilda efter hemmelig behandling

Merete har derfor taget kontakt til en professionel danser, som skal hjælpe skrædderne med at få syet den helt rigtige kjole.

- Hun har simpelthen sendt en video til os, som jeg kan vise til systuen, hvilket jeg synes er enormt sødt af hende, så det glæder jeg mig til, fortæller Merete.

LÆS OGSÅ: Janus tilset af læge: Så galt står det til