Melissa efter sex-afsløring: De andre sviner os
'Robinson'-parret fik negative kommentarer på den øde ø. Det forsætter i Danmark.
Melissa og Mikkel skulle ikke kun kæmpe for overlevelse på den øde i Filippinerne. De skulle også kæmpe mod de andre deltageres fordomme.
- De andre var imod os. Flere havde ondt i røven over, at vi to havde fået en chance for at være med i 'Robinson'. Selv de nye fortalte, at en af de andre havde sagt til dem, at 'Paradise'-piger ikke hører til i 'Robinson'. Men vi har været igennem alle tests, ligesom de andre, siger Melissa til Realityportalen.dk og tilføjer:
- De skal være velkomne til at se skævt til os, så længe vi ikke er sådan, som de er. Herhjemme kan vi se os selv i øjene.
Inden de kommende 'Robinson'-deltagere får lov at prøve livet på en øde ø, har de været igennem psykologsamtale, sundhedstjek og konditionstest.
LÆS OGSÅ: To jokere indtager 'Robinson'
Holdt det hemmeligt
Overfor Se & Hør afslørede 'Robinson'-parret, at de havde haft sex på øen. Den udmelding skabte debat på 'Robinsons' Facebook-side, hvor tre af deltagerne gav deres mening til kende.
- De andre kommer med negative kommentar for at få lidt mere opmærksomhed. Det må være den eneste grund, ellers kan jeg ikke se, hvorfor man synker så lavt herhjemme i Danmark, siger Melissa og fortsætter:
- Mikkel og jeg var enige om ikke at sige noget dernede. Men vi fortalte det til en tilrettelægger, efter alle optagelser var færdige.
I nattens mørke, langt fra de andre, var der ingen chance for, at parret blev opdaget af de andre. Selvom det ikke var planen at have sex på øen.
- Det er ikke noget, man vælger at have, men efter flere dage med sin kæreste i så lidt tøj, er det normalt, man vil tænde på hinanden. Vi havde først bare kysset, nusset og snakket om, at det ikke skulle blive til mere. Men man bestemmer jo ikke altid selv, hvordan det går, hvis man er glade for hinanden.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-par er klar til børn
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.