Melanie om livet efter reality: Man kommer videre

'For lækker til Love'-skønheden mener ikke, at DR3-programmet 'Selvoptaget' tegner et realistisk billede af livet efter reality.

Melanie Slowik kender selv til bagsiden af reality-medaljen samt de negative konsekvenser, det kan have.

Derfor mener hun, at deltagerne i DR3'-programmet 'Selvoptaget' skal slappe lidt af.

- Jeg synes, at ’Selvoptaget’  udstiller livet som reality-deltager lidt værre, end det i virkeligheden er, fortæller Melanie Slowik, der medvirkede i to sæsoner af TV3-programmet ’For lækker til Love’.

-Jeg kender selv til livet efter reality-tv, og man kan ikke sætte reality-deltagere i samme båd, da vi alle har gjort forskellige ting i tv. Nogle bliver hurtigt glemt, mens andre har fået skabt sig et ry, som man betaler prisen for efterfølgende, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Det vil Joy have ud af 'Selvoptaget'

Der er et liv efter reality

Melanie er kærester med Jacob Affe,som tidligere har medvirket i 'Paradise Hotel'. (Foto: Martin Hvistendal Pedersen)

På trods af, at DR3’s ’Selvoptaget’ viser et meget ensidigt billede af livet efter reality, så forklarer Melanie, at det ikke er alle, der oplever det sådan.

-Det er forskellige reaktioner, som vi deltagere får. Jeg var en skrap kælling på tv, og det har jeg måtte høre for efterfølgende. Folk har svinet mig til, råbt og skrevet forskellige ubehagelige ting til mig. Og ja, jeg har også oplevet at få afslag på jobs, men man kan komme videre, understreger hun.

I øjeblikket arbejder Melanie fuldtid for at sparre penge sammen.

Se med i aften på DR3, når fjerde afsnit af 'Selvoptaget' ruller over skærmen.

LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso raser over 'Selvoptaget'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.