Medinas vilde liv: Skifter mænd med rekordfart
Popdronningen har haft et noget omtumlet liv, hvad kærester angår.
I hittet 'For altid' synger Medina 'Det dig og mig for altid', men popdronningen har svært ved at leve op til sine tekster. Hun har på ny lagt endnu et forhold til en mand bag sig - et forhold, som hun troede, skulle være for altid.
Den 34-årige popkomet havde ellers lagt an til et mere stabilt kærlighedsliv, efter at hun og kæresten Sebastian Baui Lund bekendtgjorde, at de skulle giftes, efter at Sebastian havde friet under en ferie i Italien. Men også dén kærlighed brast og efterlod på ny Medina som single. Dermed følger Sebastian efter en række mænd, der ikke klarede skærene i popdronningens omtumlede liv.
Den første kæreste, efter at hun opnåede berømmelse, var krøltoppen Christopher. Han kunne dog ikke følge med i Medinas liv. I en dokumentarudsendelse om ham fortalte han, at det var ham, der forlod Medina.
- Det var mig, der traf beslutningen, men det var ikke nemt, specielt ikke når der stadig er en masse følelser og kærlighed involveret, fortalte han, og løftede lidt at sløret for, hvad der skræmte ham.
- Vi kommer fra to forskellige verdener. Jeg kommer fra en kernefamilie, hvor jeg har haft det som blommen i et æg, og hun kommer fra hele den der verden med byture og fester. Og der gør man bare nogle ting, som i øjnene på folk, der kommer fra en helt anden verden, virker helt vanvittige. Og man tænker: 'Hvad fanden sker der lige for det der', sagde Christopher.
LÆS OGSÅ: CHOK: Medina er blevet single
Korte forhold
Efter Cristophers farvel kastede Medina sig over jetsetteren Frederik Bagger, men dét forhold varede kun tre måneder.
- Ja, det er korrekt, at vi er gået fra hinanden. Men vi er stadig venner, fortalte Bagger uden at ville uddybe, hvad der lå til grund for bruddet.
I december 2015 meddelte Baggers efterfølger i Medinas liv – modellen Mikkel Gregers Jensen – at også de gik fra hinanden efter kort tid.
- Vi har valgt at gå hvert til sit. Jeg elsker ham med hele mit hjerte, og vi vil altid være en del af hinandens liv, skrev Medina i kølvandet på bruddet. Heller ikke hun og Mikkel ønskede at oplyse, hvad der gik galt mellem dem.
Ud over de nævnte kærester har Medina også været kærester med Samir Soud og Mathias Arvedsen, ligesom hun angiveligt skulle have overnattet hjemme hos Anne Linnets søn, Xander.
Herunder kan du se Medina fortælle om sin kæreste.
Artiklen er oprindeligt bragt i Her&Nu.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg forlader Danmark
LÆS OGSÅ: Nadia Shila bryder tavsheden efter bedrageri-anklager
LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Sådan går det Claus fra ’Singleliv’
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.