(Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann)

Maschas brystmareridt: Kirurgen var ligeglad

Kirurgen, der lavede Mascha Vangs bryster første gang, tog hende ikke seriøst, da brysterne svulmede op og gjorde ondt.

Blogger og radiovært Mascha Vang er kendt for at have gode fortrin. Hun har da heller aldrig været flov over, at hun har benyttet sig af moderne lægevidenskab til at gøre brysterne større. Men det har heller ikke været en helt ukompliceret affære.

- På et tidspunkt efter operationen, altså et godt stykke tid efter, fik jeg meget ondt i det ene bryst som hævede meget op. Lægerne var bange for, at der var hul i implantatet og bad mig kontakte min kirurg for hjælp og vejledning omgående. SÅ almindeligt var den slags operationer altså ikke for 15 år siden, og jeg gjorde, som min læge bad mig, skriver Mascha på sin blog. 

LÆS OGSÅ: Anna Due jubler: Sønnens navn er godkendt

Arrogant kirurg

Ifølge Mascha var der dog ingen hjælp at hente hos kirurgen, der havde foretaget indgrebet. Faktisk blev hun mødt med en arrogant og nedladende tone. Blandt andet spurgte den kvindelige kirurg  Mascha Vang, om hun ikke havde andet at tage sig til end at bekymre sig om sine bryster og belemre hende.

- Aldrig har jeg fået så dårlig en behandling og måtte i stedet gå til sygehusvæsnet, som hjalp mig. Jeg orker ikke fortælle mere om, hvad der var galt, vil bare give en klar udmelding om, at jeg IKKE anbefaler denne klinik.

Indlægget på bloggen kommer i forbindelse med, at Mascha tilfældigt gik forbi stedet, hvor klinikken plejede at ligge i Aarhus. Klinikken er i dag lukket, hvilket Mascha bestemt ikke har noget imod, da hun ikke ønsker, at andre skal have lignende behandling.

LÆS OGSÅ: FREDAGSLIR: Reality-babe gør vinteren lidt varmere

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.