Mascha Vangs Hollywood-eventyr: Det er en barndomsdrøm
Den danske blogger er blevet inviteret til Hollywood, og hun er sikker på, at det bliver en fantastisk oplevelse.
Mascha Vang har været en fast del af den røde løber rundt omkring i Danmark i de seneste år. Men i morgen træder hun ind på en noget større scene, når hun indtager Hollywood. Her er den danske blogger nemlig inviteret til gallapremiere på filmen 'Bad Moms'.
Det fortæller hun på sin blog. Og det bliver et glædeligt gensyn med USA, som hun ikke har besøgt i flere år, uddyber hun over for Realityportalen.dk.
- Det er jo vildt fedt. Jeg elsker LA og Hollywood, men jeg har faktisk ikke været der, siden jeg blev mor. Før da kom jeg ofte på Playboy Mansion, og jeg har haft mange sjove og gode oplevelser derovre. Det har jeg savnet, så nu tager jeg revanche, siger hun.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Maschas vilde forvandling
Mænd ingen adgang
Mascha Vang, der kan prale med titlen som 'Nordic Blogger of the year', er sikker på, at det nok skal blive en stor oplevelse at komme på den røde løber i Hollywood.
- Jeg regner nu ikke med, at det bliver noget vildt for mig på den røde løber. De kan da umuligt vide, hvem jeg er. Men jeg er sikker på, at vi får en dejlig oplevelse og et godt afterparty, siger Mascha, der har efterladt kæresten Rasmus Jarlov derhjemme.
- Jeg har min veninde Signe Heindorf med, da det er en rigtig tøsefilm. Jeg tror slet ikke, at min kæreste gider den slags. Vi skal dulle og fjante, så det er absolut mænd ingen adgang, griner hun.
LÆS OGSÅ: Rasmus Jarlov: Derfor taler jeg ikke om Mascha
Det er en barndomsdrøm
Men selv om hun med denne invitation kunne tage et lille skridt mod et udenlandsk gennembrud, så er det på ingen måde noget, hun har i tankerne.
- Det er nok lidt en barndomsdrøm (at komme på den røde løber i Hollywood, red.), men det er på ingen måde sådan, at jeg håber eller tror, at det er noget, der skal foregå fremover. Jeg siger bare ja tak til en skøn oplevelse og glæder mig til at se filmen 'Bad Moms'.
- Jeg skal kun være der i nogle dage, og det er egentligt også kun det, jeg ønsker. Jeg elsker mit liv i Danmark med min datter, familie og kæreste, slår Mascha fast.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang i chokerende uheld: Min datter kunne være død
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.