Mascha Vang vil ikke have en dansk hushjælp
Mascha Vang vil have en hushjælp, der ikke forstår hvad hun siger.
Med egen blog, eget blog-bureau, en kæreste og en datter er Mascha Vang en travl dame, som ikke har særlig meget tid til alt det huslige. Derfor har Mascha i mange år fået professionel hjælp til rengøringen og andre huslige gøremål.
Men siden Mascha og hendes datter Hollie Nolia er flyttet i hus i Dragør, er der blevet flere kvadratmeter, der skal rengøres, og prisen på rengøringen er derfor steget. Det betyder, at Mascha skal finde et billigere alternativ til de professionelle rengøringsfirmaer, som hun har brugt indtil nu. Den smukke blog-mama har dog et noget usædvanligt krav til sin hushjælp.
- Som en lidt speciel ting ønsker jeg, at den der kommer i mit hjem ikke taler dansk. Det skal helst være en, der ikke kender til mig, kan læse mine ting, der ligger fremme, eller forstå hvad jeg siger, da det ville være for anstrengt for mig at tage hensyn til i eget hjem – jeg arbejder jo en del hjemmefra skriver hun på sin blog.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Rasmus opdrager på mig i sengen
På grund af nedskæringen på rengøringshjælp er hjemmet i Dragør ikke lige så ryddeligt, som det plejer, og det har stresset Mascha.
- Det, der presser mig mest i hverdagen, er mit hjem. Jeg er så pinlig uorganiseret, roder og sidder hellere og kigger på rodet end at gøre noget ved det, skriver hun.
Mascha Vang har aldrig pralet af sine evner som husmoder, men i stedet stiller hun ofte sine manglende evner til skue på bloggen - til stor morskab for hendes følgere.
- Jeg er vitterligt en elendig husmoder, det indrømmer jeg. Jeg ville ønske, jeg kunne stå udenfor mit perfekte og fine træhus på den hyggelige villavej, med smukke blomster der slynger sig om huset, nyslået græs og nymalet hvidt stakit. Jeg vil så gerne, virkelighedens ‘Desperate Houswives’ udspillede sig her i mit område og liv, men det eneste, der egentlig passer på mig, er desværre nok ordet DESPERAT, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Afsløret: Så meget tabte Mascha sig i ‘Min fede træner’
Det er heldigvis lykkedes Mascha at finde en hushjælp, der opfylder hendes behov, og hun håber, det vil give hende mere overskud i hverdagen.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Derfor bor jeg på Amager
LÆS OGSÅ: Mascha Vang viser rundt i sit nye hus
LÆS OGSÅ: Mascha afslører: Sådan mødte jeg Rasmus
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.