Foto: TV2.dk

Mascha Vang: Køb mit tøj

Mascha Vang har ikke længere plads til alt sit tøj, derfor har hun besluttet at sælge ud af det, så det ikke fylder i kælderen.

Mascha Vang har været vant til at have plads til alt sit lækre tøj, men efter hun er blevet alene og flyttet i ny lejlighed, har den frække mor ikke længere plads til alle godterne. Derfor har hun besluttet at sælge det overflødige på et loppemarked i den kommende weekend.

- Jeg har 40 kasser med sko, tøj og babyudstyr, som jeg desværre bliver nødt til at skille mig af med. Der er ikke plads i kælderen, og hvor jeg før havde et walk-in closet på omkring 40 m2, så er det nu kun 15 m2. Så der er simpelthen ikke plads til det hele, forklarer Mascha Vang til Seoghør.dk.

Men den stanglækre stjerne lider dog ingen nød.

- Jeg har jo stadig et walk-in closet, der er fyldt. Det var faktisk en af de ting, jeg gik efter, da jeg skulle finde en lejlighed efter bruddet. Jeg kan ikke leve uden et walk-in closet, afslutter hun.

Find alle detaljerne om loppemarkedet her.

LÆS OGSÅ: Se Maschas flotte vægttab

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser