Mascha Vang er bekymret for sin datters fremtid

Mascha Vang er bange for, at hendes datter ikke får så tryg en opvækst, som hun selv havde.

Ved enhver større forsamling er det efterhånden en selvfølge, at betonklodser blokerer for lastbil-angreb som dem i Berlin og Nice, og de færreste løfter brynene, hvis taskerne skal tjekkes ved indgangen. Terrortruslen er blevet hverdag for mange, og det gælder også for Mascha Vang.

- Da vi i weekenden var til Dragør marked, tog jeg mig selv i flere gange at orientere mig med det formål at være forberedt på det værst tænkelige. Jeg vil ikke sidde og lyve og sige, at terrortruslen, der hænger over vores hoveder, ikke påvirker mig, for det gør den i dén grad, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang udsat for bizart røveri

Frygten holder ikke Mascha fra at deltage i store arrangementer, og hun tager også til Folkemødet på Bornholm i weekenden, men det er med uro i maven, hun besøger politikfestivalen.

- Putin er før kommet med bemærkniger om, hvor godt et mål det ville være, og det tænker andre vel også så. På den ene side er risikoen nok større end andre tider på året der, men til gengæld er sikkerhedsniveauet nok også tårnhøjt. Vi har valgt at bo et andet sted end lige midt i byen, hvor det hele sker, ellers ville jeg slet ikke kunne sove, skriver hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang vil ikke have en dansk hushjælp

Suger det sidste Morten Korch ud af Danmark

Mascha Vangs datter, Hollie Nolia, er fire år gammel og har derfor ikke oplevet en tid uden terror, og det knuser Maschas hjerte.

- Tilværelsen er bare ikke, hvad den var engang, og hvor er jeg ærgerlig over, min datter ikke kommer til at vokse op i samme ubekymrede verden, for det bliver nok aldrig det samme igen. Jeg suger derfor det sidste Morten Korch ud af Danmark, jeg kan finde, i håb om at give hende den bedste barndom, der er mig mulig i de bedste og mest trygge omgivelser, skriver hun på bloggen.

Maschas frygt for angreb var også en af årsagerne til, at hun flyttede fra Ørestaden til Dragør, da hun følte sig udsat i en lejlighed på niende sal i et tætpakket område med Bellacentret på den ene side og shoppingventret Fields på den anden side.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang “løj” om graviditet

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Derfor bor jeg på Amager

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.