Mascha Vang angriber Henrik: Begrav ham i Roskilde
Bloggeren har ikke meget tilovers for det drama, der udspiller sig i kongehuset.
Bloggeren Mascha Vang anklager kongehuset for dårlig pressehåndtering, samtidig med at hun gør klart, at hun ikke har meget tilovers for prins Henriks beslutning om ikke at ville begraves med dronningen ved Roskilde Domkirke.
- For pokker, han ved sgu da ikke, hvor han bliver begravet, når han er død, til Roskilde med ham. Så kan de have lovet ham alt muligt andet, skriver Mascha Vang i et indlæg på sin blog.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Jeg er ikke tilfreds med min krop
Hun er bekymret for prinsens eftermæle og for, hvordan hele den nuværende situation i kongehuset vil blive fortalt i historietimerne om 300 år.
Ifølge hende er omstændighederne pinlige og ødelæggende for hele Danmark i en sådan grad, at hun mener, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, skulle have stået for at lægge bånd på prins Henriks ageren - og lyve om det.
- Her må PET da lige have en rulle gaffatape, de kan snøre om munden på ham, afskærme ham fra pressen og komme med en lægelig udtalelse om, at prinsen desværre er blevet syg. Om det er sandt eller ej, så lyv, for pokker, raser bloggeren.
Mascha Vang var tidligere åben for, at prinsen kunne have fået en titel som kongegemal. Men det er for sent nu, synes hun, og at det ville blive "en underlig og ynkelig sympatikroning", skriver bloggeren.
Læs hele indlægget her
LÆS OGSÅ: Mascha Vang og Rasmus Jarlov er gået fra hinanden
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.