(Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann)

Mascha springer ud som handywoman

Mascha Vang springer ud som handywoman i Kanal 5-programmet 'Dit hjem i vores hænder'.

Mascha Vang er blandt de 16 kendte danskere, der skal give danskernes hjem en make-over. Og som med alt muligt andet, er Mascha heller ikke i tvivl om, hvad hun kan lide og ikke lide, når det kommer til boligindretning.

Mascha er optaget af sit malerprojekt. (Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann)

-  Jeg kan godt lide den nordiske stil. Jeg er glad for dansk design, som gerne skal være ret enkel, siger Mascha Vang til Realityportalen.dk og fortsætter:

-Jeg er slet ikke sådan en "pussenussepige"-noget. Det må gerne være lidt råt. Men jeg kan også rigtig godt lide træ som materiale.

I hendes eget hjem fortæller bloggerdarlingen, at hun både har møbler fra Fredericia Furniture, Tom Dixon og Eames, og samtidig indrømmer den smukke pige, at hun måske er en smule snobbet, når det kommer til kvaliteten af hendes møbler.

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild lancerer ny cremeserie

En ægte handywoman

Selvom Mascha selv er glad for lækkert design, synes hun ikke, at det var et problem at holde sig til programmets budgetter for de enkelte rum, der er på 10.000 kroner.

- Jeg synes sagtens, at man kan få de billigere ting til at se dyre ud, hvis man sætter det rigtigt sammen. Det er jo heller ikke mit eget hjem, og hver enkelt familie havde deres egne specifikke ønsker til, hvad de kunne tænke sig i deres hjem, forklarer hun.

Bloggerbaben er da heller ikke bleg for at kalde sig selv for handywoman.

- Altså, jeg kan da godt lige smide et gulv på, hvis det skal være. Jeg er nok lidt en handywoman, griner Mascha, men mener også, at hun nok er bedre til at bidrage med god underholdning frem for boligtips.

‘Dit hjem i vores hænder’ har premiere på Kanal 5 den 25. august.

LÆS OGSÅ: Joy opfordrer til at lægge smartphonen væk

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.